Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332417
Sted- og lokalitetsnummer
030317-4
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Sydenden af langdysse, 12 x 8 m 2,5 m høj med randsten, gennemgående anselige: S 4, Ø 6, N 5. Af kamret kun et par sten tilbage.

Undersøgelseshistorie

1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Langdysse. Omtrent utilgængelig ved tæt Tjørnekrat. Bevaret er endnu den østlige Række Randsten, c. 50' lang, bestaaende af c. 9 Sten, ved Nordenden ligge 5-6, delv. skjulte Sten, ved Syd- og Vestenden ses ogsaa enkelte, mulig ere her flere dækkede af uigennemtrængeligt Tjørn. Indenfor Randstenene en Høj, indtil 8-9' høj. Intet Kammer, nogle mindre Sten liggende uden Orden ved Nordlig Ende antyde mulig dets Plads. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSydenden af Langdysse, 12 x 8 m, 2 1/2 m høj, med Randsten, gennemgående anselige: S. 4, Ø. 6, N. 5, af Kamret kun et Par Sten tilbage.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse? Højen måler ca 2,5x15x15 m?, tæt kratbevoksning vanskeliggør iagttagelse, S-ende af langdysse/del af langdysse/(runddysse)? De sten der ses, står på række (?). Højen er hvælvet og på højens Ø-top ses 1 sprængt dæksten? i 6 dele (rager 0,5 m op), ikke spor af bæresten, men lavning også på toppens Ø-side. Mod V er en større væltet sten, ejer fortalte, den væltede sidste vinter, næppe pløjeskade, revne/brud i stenen. Der ses randsten ved højfod undtagen mod NØ - opgav at tælle pga vegetation. Der var opsat et foderhus til vildt, bad om at få det fjernet inden vinter. Højen ligger i et åbent landskab ca. 350 m fra offentlig vej. Ejer: . Hærværk: dæksten sprængt. ** Seværdighedsforklaring ** Dysse, i åbent landskab. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links