Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Hjørring Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
041521
Sted- og lokalitetsnummer
100309-41
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2601 f.Kr.); Bosættelse, uspec undergruppe, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Bosættelse, uspec undergruppe, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 174 e.Kr.); Jordfæstegrav, Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 374 e.Kr.)

Original fredningstekst

Afmærkn.: MP i S. Den vestlige halvdel af en langhøj, 20 x 12 m, 1,75 m høj; den østlige stærkt forgravede del må fjernes.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1924
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj. Tomt af langdysse orienteret Ø-V. Kun den vestlige halvdel af højen er bevaret. Den østlige halvdel er en fuldstændig forgravet tomt. På den bevarede del af højen 5 sten, 0,5 - 0,75 m, tilsyneladende liggende på overfladen. Yderligere 6 sten sås i den østlige dels nordside. To af dem er muligvis randsten. Dias 11.29. Bevoksning: 1979: Græs og Lyng
1984
Museal udgravning - Vendsyssel Historiske Museum
1999
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumAnseelig langhøj i udyrket græsareal.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links