Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
342118
Sted- og lokalitetsnummer
030203-14
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 28/7 1892, gårdmand Jens Peder Christensen. Dipl. Afmærkn.: MS 1895, ved løjtnant Lassen. Langdysse 25 x 8 m. Randsten: N 20, S 18, Ø 6, V 5. 1 kam- mer uden dæksten.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn ret velbevaret Langdysse, 76' lang i Retn. ØNØ-VSV, 24' bred. 26' fra dyssens VSV Ende findes et udgravet, firsidet gravkammer, ca. 4' langt, 2'4" bredt, med samme længderetning som Dyssen. 14' fra den ØNØ Ende rager en Sten lidt op over Jordoverfladen, muligvis hidrører den fra et andet Kammer. Af randsten findes for den nordre Side 20, for den søndre 18 (deraf 4 væltede), for den østre Ende 6 og for den vestre 5 (deraf 3 væltede), aller ere de forholdsvis smaa, men staa meget regelmæssigt. (I en Beretning i Nationalmuseets Archiv kaldes denne Dysse "Gniderøglsdyssen". Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 25 x 8 m., Randsten: N. 20, S. 18, Ø. 6, V. 5. 1 Kammer uden Dæksten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 1,3 x 28 x 10 m, Ø-V. Den måler ca. 1 x 28 x 10 m, med mål 25 x 8 m indenfor randstenene. Randstenene ser ud til at være tilstede, dog ret tilgroede, rager ca. 0,3 m op. Omtrent fra midten og 4 m mod V er en større lav fordybning i højens S-side, nu tilgroet. Ældre kreaturskade ? I V-siden af denne lavning ses 1 større stenstykke. Kamret må være tilgroet - intet tegn på hærværk. Højen er bevokset med 2 mindre træer og 1 busk, ellers græs, planter og brombær. Den findes i ret jævnt terræn, ca. 270 m fra landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse i åbent landskab. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links