Faktaboks

Kommune
Randers Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
20143
Sted- og lokalitetsnummer
141019-28
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 2 x 17 m i Ø-V, 12 m i N-S. Randsten: Mod V 3, S 8, Ø 1 og N 1. Østre ende stærkt afgravet. Mindre, dybt hul i midten. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, Ammelhede, Virring S, Sønderhald H. Langdyssen der er synlig fra Randers-Grenaa Landevejen er smukt lyngklædt baade paa de urørte Partier og i det gamle Brud. Længderetningen er fra Øst til Vest. Dyssens Længde er 64', Breden 32' og Højden mellem 8 a 9'. Det gamle Brud fra Syd til Nord er et fuldstændigt Bundbrud. Det synes næsten, som om man ikke har fundet et Kammer paa dette Sted, og har man ikke det, saa har Dyssen to Kamre som endnu staa urørte. Det ny Brud fra Syd paa Dyssens hele Længde lade Ejeren udføre i disse Dage for at skaffe Steen til Bygningsbrug. Der er ikke gjort noget Fund endnu. I Krandsstenenes Sydrække sees ingen Spor af Gangsteen. Bevoksning: 1991: Løvkrat og Løvtræer
1940
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 2 x 17 m i Ø-V, 12 m i N-S. Randsten: mod V 3, S 8, Ø 1, N 1. Østre Ende stærkt afgravet. Mindre, dybt Hul i Midten. Græsklædt i Ager.Beskadiget 1940. Se 85/41. Resten nu fredet. Bevoksning: 1991: Løvkrat og Løvtræer
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1991
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, Ø/V-orienteret. Intet kammer. Randsten: i S mindst 8, i V 3, i N ingen, i Ø 3. Tæt bevokset med tjørn, der stedvis har bortskygget bundvegetationen, så højoverfladen nu er genstand for nogen erosion. (Ved en forglemmelse ikke fotograferet). Bevoksning: 1991: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Nogle af randstenene er skjult af højt græs og krat. Bevokset med græs og krat. Beliggende i græsmark. Højen er frahegnet, så dyrene ikke har adgang til højen. Synlig fra offentlig vej.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links