fortidsmindet set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
370844
Sted- og lokalitetsnummer
200207-73
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matrikel: Oxenvad, art.nr.8, k.bl.4, parc.56, bd.I, bl.6. Dyssekammer, "Kæmpeknolde". Kammeret er rektangulært, ca. 3 x 4 m (ydre mål), sat af 4 sten, uden overligger. Delvis jordfyldt, med en stor tjørn. I ager.

Undersøgelseshistorie

1924
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. 18 m l. i NV.-SØ., 7 m br. Den nordvestre Halvdel er lyngklædt, den sydøstre er græsklædt. Jordhøjen er 1-1,50 m h. og noget forgravet. Over denne gaar et Dige i Retn. Ø.-V. Af Randsten er der i den sydvestre Side 12 bevaret, til dels dækkede af Jord. I den nordøstre er bevaret 2. Stenene for Enderne er optagne eller dækkede af Jord. 5,50 m fra den sydøstre Ende findes et velbevaret Kammer. Overliggeren mangler, men alle Bærestenene staar fuldkommen urørte paa Plads. Kamret er foroven 1 m br. i Retn. NV.-SØ, 0,80 m-1 m br. Ved Bunden 1,95 m l., 1 m-1,15 m br. Det er sat af 4 svære Sten, alle kløvede, og vendende den flade Side indad. Indgangen har været mod SØ, hvor Stenen er noget lavere end de andre Sidesten, den er 1,25 m br. 0,60 m h. fra nuværende Bund og 0,30 m. t. Den sydvestre Sten er 1,50 m br. 0,90 m. h. 0,40-0,55 m t. Den nordøstre er 1,90 m br., 0,90 m h., 0,55 m t. NØ.-Enden er lukket med en 1,50 m br., mindst 0,60 m t. Sten, der er lagt paa skraa, og Mellemrummet mellem de to Sidesten, der ved Bunden er 0,45 m, er udfyldt med kløvede Sten. Hvor lang denne Sten er, lader sig ikke sige, da dens ene Ende er skjult i Jorden, mindst 1,40 m. Kamret er udgravet, og Oldsagerne opbevares i Haderslev Museum. Der fandtes: 3 Flintdolke, Mus. Nr. 4132-34. 1 Flække, Mus. Nr. 4131. 1 tyknakket Retmejsel, Mus. Nr. 4130., 1 uornam. Lerkar, Mus. Nr. 4135. Kamret er nu delvis fyldt med løs Jord. Det er absolut fredningsværdigt.
1924
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, "Kæmpeknolde". Kammeret er rektangulært, ca. 4 x 3 m (ydre mål), sat af 4 sten, uden overligger. Delvis jordfyldt, med en stor tjørn. I ager.
1956
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Museal udgravning - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet er svært erkendeligt i lanskabet. Dyssen ligger i et levende hegn og er meget tilgroet - der er en større sten synlig.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links