Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Nordfyns Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
34152
Sted- og lokalitetsnummer
080302-14
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 3415-2, 3. Tingl.: 3/10 1882, købte. Afmærkn.: MS 1890 Langdyssen "Kappendrup Kirke", 35,50 m lang i NV-SØ og 9,25 m bred. I alt 34 randstene, af hvilke 7 er omfaldne. To grav- kamre; det nordre er uden dækstene, men næppe udgravet; i det søndre er 3 sidestene og 1 dæksten bevarede.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn anselig Langdysse "Kappendrup Kirke" kaldet oprindelig ca. 113' i NV-SØ. 29'6" br. indesluttende to Gravkamre af hvilke det nv. er helt jordfyldt saa at Formen kun ubestemt kan skjelnes, et sø udgravet og tildels forstyrret, saa at kun tre af Bærestenene og en nedgleden kolosal Dæksten ere tilbage (se Planen) - Fredlyst. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1882
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdyssen "Kappendrup Kirke", 113' lang i nv.-sø. og 29'6" br. Ialt 34 randstene, af hvilke 7 er omfaldne. 2 gravkamre, det nordre er uden dækstene, men næppe udgravet, i det søndre er 3 sidestene og 1 dæksten bevarede. Tingl. 1882.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorlangdyssen "Kappendrup Kirke". Orienteret NV-SØ omkranset af randsten. I den sydlige langside 19, NV ende 1 stor væltet randsten. Bredde mod SØ 9 m, mod NV 7 m. 9 m fra NV enden ses resterne af et dyssekammer, bestående af 5 noget spredt liggende sten, der er delvis sprængte. Tæt til dyssens SØ ende er opført en ældre udbygning, som delvis forstyrrer langdyssens SØ ende. Tæt ved bygningen står 3 store løvtræer på tværs af dyssen. 7 m fra dyssens SØ ende findes på højen endnu et dyssekammer som er delvis bevaret, og består af 2 bæresten mod SØ, 1 mod NV. Mod nord ses en meget stor hvælvet overligger, der hviler skråt stående på kammerets bæresten. Dækstenen er ca. 2x3 m stor. Kammeret er ca. 1,5 m bredt og ca. 3, 0 m langt. langs den sydlige langside står der 4 store gamle løvtræer, hvoraf i hvert fald 2 trykker så meget på randstenene at de bør fjernes. Langs den nordlige langside er der have. Ca. midt på højen står fredningsstenen, der står løs, og burde fastgøres. . Mål: 1x35,5x9 m. ** Seværdighedsforklaring ** Langdyssen ligger midt i byområde, med særlig anlagt sti til besøgende. Det er et stort og forholdsvis godt bevaret mindesmærke, der ville præsentere sig godt i velplejet tilstand. ligger tæt ved dyssen fr, nr. 3415:3. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1992
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJvf. 369/47. 81/1916.
1998
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet er en langsysse, der ligger meget taet på bygninger. Det tidligere placerede affald er nu fjernet.
2014
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2014
Museal forundersøgelse - Odense Bys MuseerDer er fra Kulturstyrelsen givet tilladelse til nedrivning af bygning på det fredede fortidsminde under forudsætning af, at anlægsarbejdet overvåges af museet og suppleres med en mindre forundersøgelse (registrering af profil). Opgaven er udført primo 2014. Der kunne ikke anlægges en profil i forbindelse med anlægsarbejdet. Anlægsarbejdet foregik i øvrigt uden, at der skete (yderligere) forstyrrelser af fortidsmindet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links