Fortidsminde set fra nordøst
.
Fortidsminde set fra nordvest
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Nordfyns Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
33155
Sted- og lokalitetsnummer
080302-19
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Brandplet, Jernalder (dateret 100 f.Kr. - 0 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 29/4 1920, R.P. Rasmussen Diplom Afmærkn.: MS 1920, Th. Thomsen En jættestue, af hvilken er bevaret 5 af kamrets bæresten og 1 på dem hvilende dæksten samt en afvæltet stor dæksten til kamret. Mindst 3 m jord udenom indbefattet.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af et Gravkammer med flere Dækstene, det maa antages at have haft Gang, snarest i Kammerets Længderetning mod SØ. (se Tegn.). Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1920
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1935
Museal udgravning - Odense Bys MuseerTæt øst for det fredede jættestuekammer sb. 19 undersøgte apoteker Mikkelsen i 1934-35 fem spredtliggende brandpletgrave fra FRJ III. En af disse indeholdt et kort, enægget sværd eller en stor kniv. Ellers bestod gravgodset kun af lerkarskår og jernknive. Gravene er afdækket indenfor et 5 x 5 m stort område, men om gravfeltet i sin helhed er totaltundersøgt, er uklart.
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn jættestue, af hvilken er bevaret 5 af kamrets bæresten og 1 på dem hvilende dæksten samt en afvæltet stor dæksten til kamret. Mindst 3 m jord udenom indbefattet.
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStærkt forstyrret jættestuekammer beliggende i lav græsklædt højning i kanten af et skel. Tæt bevokset med tjørnekrat. I kammeret står en gammel hyld der trykker noget på bærestenen i mod nord-vest. Resterne af kammeret er ca. 2,1 x 1,5 m orientereret SØ-NV. Der ses ialt 5 bæresten, 2,0x1,3 ligger på bærestenene og danner et lukket kammer med åbning imdo SØ. Kun ca. 1 m SØ for åbningen ligger på højoverfladen en stor sten ant. dæksten, 2,0 m lang. Der er pløjet indtil 0,3 m fra den store sten på højoverfladen, hvilket er i strid med fredningen, der fortæller, at 3 m jord udenom er indbefattet i fredningen, hvorfor dette bør påtales. Omkring fortidsmindet ses der i pløjelaget oppløjet sort kulturjord, der fandtes dog ingen keramik eller oldsager af betydning. 70 m mod syd ses i pløjejorden en lav højning med oppløjet knust flint, det samme gælder ca. 100 m mod øst, hvor der observeredes to tilsvarende pletter, ant. megalit tomter. . Mål: 0,5x12x5 m. Bevoksning: 1984: Græs og Løvkrat
1998
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2007
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links