Fortidsminde set fra syd
.
34154 og 34155 set fra sydvest
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Nordfyns Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
34154
Sted- og lokalitetsnummer
080302-3
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 3415-4,5 Tingl.: d.25/9 1906 J.Nielsen, Højbjerg Sølvbæger. Afmærkning: MS (1913, stud. Nordmann) En runddysse, 12,50 m. i tværmål. Kammeret 2,90 m. langt i NNV-SSØ, 1,25-1,75 m. bredt, dannet af 3 sten mod vest, 1 mod nord og 3 mod øst, åbent mod SSØ, hvor en gang med 2 sten mod V, 3 mod Ø. 27 randsten (deraf 1 væltet), 0,65 m. jord udenom medindbefattet.

Undersøgelseshistorie

1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa denne Lod ligger ialt 9 Dysser [sb.3-11], mere eller mindre fuldstændige bevarede. Den nuværende Ejer vover af Overtro ikke at beskadige dem, men alle Fredlysningsforsøg strandede paa urimelige Fordringer. Af Dysserne ere de to Gangbygninger af sædvanlig Form med Gangen lodret paa Kammerets Længdeaxe, to ere Runddysser med større rektangulære Kamre med Gange udgaaende i Kamrenes Længderetning, og af samme Form ere alle de øvrige 6 fritstaaende Dyssekamre. Med Hensyn til Dimensioner og Planformer se A. P. Madsens Tegninger med Situationsprospekt og Plan over Lodden (12 Blade). - Paa to af Dækstenene ses skaalformede Fordybninger. Bevoksning: 1984: Græs og Nålekrat/-træer
1882
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1906
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn runddysse, 40' i tværmål. Kamret 9'4" l. i nnv-ssø, 4-5'6" br., dannet af 3 sten mod vest, 1 mod nord og 3 mod øst, åbent mod ssø., hvor en gang med 2 sten mod vest, 3 mod øst. 27 randsten (deraf 1 væltet). 2' jord udenom medindbefattet.Der er ved tilføjelsen af sb.nr. på fredningslisten sket en ombytning af H. Petersens og A.P.Madsens numre på anlæggene, som refererer til både plan og prospekt. Fredningsteksten til "sb.3" beskriver den oprindelige sb.nr.4.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStordysse, beliggende tæt sammen med fr.nr. 3415:5 i græsklædt højning. Hele arealet med begge dysserne er 42 m langt i retning Ø-V, og 15 m bredt. Stenkammer uden dæksten, beliggende i højen, forskudt i sydlig retning fra højmidten, ud mod randstenskæden. Kammeret består af 7 bæresten, 3 mod vest, 3 mod øst, og 1 endesten mod nord. Orienteret NNV-SSØ. Kammeret er nærmest pæreformet og udmunder i en kort gang i mod syd, hvoraf kun observeredes 1 sten imod Ø. Kammeret ca. 2,5x1,5 m. I kammeret en del krat og et par gamle hyldebuske, der bør fjernes. Højen omgivet af 27 randsten, hvoraf de fleste oprejste. . . Mål: 2,5x15x15 m. ** Seværdighedsforklaring ** Meget smukt beliggende dysse, tæt op til fr.nr. 3415:5. Begge dysser indgår i en helhed, og ejeren er venlig stemt for besøgende. Bevoksning: 1984: Græs og Nålekrat/-træer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links