2951 oversigt. Set fra ØSØ.
.
2949 stenen in situ i NV, den ene af tre sten. Set fra Ø.
.

Faktaboks

Kommune
Køge Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342715
Sted- og lokalitetsnummer
020108-8
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tinglyst tekst 1985 = Nyberejsningstekst Langdysse, orienteret i NV-SØ. Længde 12 m, bredde i N 8 m, i S 7 m. Maksimal højde 0,5 m. Fodkæden er velbevaret mod N og V. Mod N ses 3 sten, hvoraf en står på plads, mod V 7, mod Ø 2 og i SØ 1 sten, muligvis en hjørnesten. Stenene er op til meterstore, de fleste dog noget mindre. Intet kammer synligt, men i dyssens indre ses en ca 0,5 x 0,5 m stor sprængsten, der muligvis udgør rest af et kammer. Beliggende på en naturlig højning, der skråner svagt mod N og Ø. N for højningen er en grøft. I granskov.

Undersøgelseshistorie

1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1985
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningLangdysse, orienteret NV-SØ. Længde 12 m, bredde i N 8 m, i S 7 m. Maksimal højde 0,5 m. Fodkæden er velbevaret mod N og V. Mod N ses 3 stene, hvoraf en står på plads, mod V 7, mod Ø 2 og i SØ 1 sten, muligvis en hjørnesten. Stenene er op til meterstore, de fleste dog noget mindre. Intet kammer er synligt, men i dyssens indre ses en ca. 0,5 x 0,5 m stor sprængsten, der muligvis udgør rest af et kammer. Beliggende på en naturlig højning, der skråner svagt mod N og Ø. N for højningen er en grøft. I granskov.
1985
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1985
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links