Ejerlav: Lysabild, bd. I, bl. 19, art. 20. Tingl.: 1/4 1935, J. Kryhlmand. Diplom. Afmærkn.: MS 1936, J. Raklev. Langdysse med længderetning VNV-ØSØ, 2 x 37 m (med ret vekslende bredde). Højen er ret ujævn. Af randsten ses ved SV-hjørnet een; langs nordsiden 15, midt for østenden een, 1,6 m høj, og endnu een; på sydsiden ligger et par større sten, vel for store til at være randsten. Få meter inden for vestenden, tilsynelandende S for højens midtakse, ses et lille åbentstå- ende kammer uden dæksten, rektangulært og vinkelret på højens længderet- ning. Gravkammeret synes at være 0,75 x 1,75 m i indvendigt mål. 7 m Ø for dette kammer ligger to svære sten, åbenbart et urørt kammer, samt en stor overligger 1,3 x 1,7 m (i bredde og længde) samt en bæresten, 1,1 x 1,7 m (i bredde og længde). Dyssen ligger i en lille tæt lund og den er krat- og træbevokset.
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Gård, i nyere tid almindelig betegnelse for et landbrug, der rådede over egen trækkraft, dvs. heste, og hvor beboerne udelukkende var beskæftiget ved jordbruget, i modsætning til hus, hvor dette normalt ikke var tilfældet. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
