oversigt, set fra NNØ
.
oversigt, set fra øst
.
oversigt, set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Ringsted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342439
Sted- og lokalitetsnummer
040105-4
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, Kyllingedysse, 1,8 x 11 x 15 m. N-S. Randsten: N 2 (2 v.), Ø 8, S 6, V 5. Midtpartiet af højen bortgravet til en halv meters dybde. Kammer N-S, dannet af 2 sten i øst- og vestsiden, 1 sten i sydsiden. Bevokset med træer og græs i skov. NMI: ....... 1 sten i sydsiden og antagelig oprindelig 1 i nordsiden, men nu er her 2 mindre sten, antagelig senere anbragt. Bevokset .........

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.1. Aflang, firkantet Jordhøi, 47' lang, 28' bred, 6-8' høi, med Længderetning: Nord-Syd, omgiven af Randsten og indesluttende en stensat Gravkiste. En Del af Randstenene ere borttagne mod Nord findes nu 2 staaende og 2 omstyrtede Sten, mod Øst 6 staaende, mod Syd 4 staaende, 1 halvt omstyrtet, mod Vest 7 staaende. den øverste Del af Jordhøien er bortgravet nærmest omkring Kisten, ellers er Høien vel bevaret. I Kisten ere kun 4 Sidesten synlige, Dæksten mangler. Graven synes at have været tømt og atter at være bleven fyldt. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse "Kyllingedysse", N-S, 1.8 x 11 x 15 m. Randsten: N. 2 + 2 væltede, Ø. 8, S. 6, V. 5. Midtpartiet af Højen bortgravet til en halv Meters Dybde. Kammer N-S, dannet af 2 Sten i Østog Vestsiden, 1 Sten i Sydsiden og antagelig oprindelig 1 i Nordsiden, men nu er her 2 mindre Sten, antagelig senere anbragt. Bevokset med Træer og Græs. I Skov.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorKyllingedysse. Langdysse i N-S'lig retning, mål ca. 2 x 15 x 11 m, randsten N 4 (meget store), Ø 8, S 6, V 8 og der anes toppe ? af flere, randstenene måler 14 x 9 m, højfoden diffus 1-1,5 m udenom. Randsten op til 1 m over højside. En større sænkning i midten af højen, heri et aflangt kammer N-S, med 2 sten mod V og 2 mod Ø, 1 mod S og 1 mod N, mål 1,5 x 0,7 m (den ene Ø sten antagelig flækket), ingen dæksten. Stier i vegetation. Den ligger i løvskov, der hindrer videre udsyn, nær skov- stier, ca. 200 m til offentlig vej, holdeplads i skovbryn. ** Seværdighedsforklaring ** Ret velbevaret langdysse med mellemstore randsten og kammerrest. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links