oversigt, set fra SØ
.
oversigt, set fra VNV
.

Faktaboks

Kommune
Ringsted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342462
Sted- og lokalitetsnummer
040105-64
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dysserest, 0 x 7 x 5 m, orienteret Ø-V. Spredt ses flere formodede randsten. I midten 2 bæresten til et stenkammer. I skov.

Undersøgelseshistorie

1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDysserest (sløjfet?). Større og mindre randsten i uregelmæssig runding omkring kammerrest, mål ca. 0 x 7 x 5 m (orienteret Ø-V). Der er bevarede randsten (større) og flere mindre sekundære ? Omtrent i midten 2 bæresten til (kantet) kammer, ant. med åbning mod SØ, ingen dæksten. Højen flere steder lidt lavere end omgivelserne, -20 cm. Der ses en del flint på stedet og der er flere mindre sekundære stenlægn. Ligger ca. 20 m fra skovvej, 1,1 km fra offentlig vej og ca. 1 km SV for 3424-36. I løvskov (udsyn vanskeligt) ved skråning ned mod lavning mod NØ-Ø. Kunne ved pleje / udgravning få en vis seværdighed, i område med forskellige dyssetyper. Bevoksning: 1983: Løvtræer
1985
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningDysserest, 0 x 7 x 5 m, orienteret Ø-V. Spredt ses flere formodede randsten. I midten 2 bæresten til et stenkammer. I skov.
1985
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links