771 meterstor sten i/på højfod i S med fem gamle borede sprænghuller. Set fra SV.
.
768 oversigt. Set fra S.
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
372427
Sted- og lokalitetsnummer
040507-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ødelagt langdysse, 10 x 22 m. Ingen randsten. To store gru- ber, hvor kamrene har stået. Græsklædt i ager. Tidligere C-høj tinglyst med flg. fredningstekst: Langdysse. 10 x 22 m stor og op til 1,8 m høj. Orienteret i NØ-SV. To større gruber viser, hvor kamrene har stået. Overfladen i øvrigt ret forgravet. I ager.

Undersøgelseshistorie

1904
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn noget ødelagt Langdysse. Længderetning Nordnordøst til Sydsydvest. Den sydlige Ende er afgravet, Længden er nu 39 Meter. Den er 7 1/2 M. bred. Alle Randstene ere borte. To store Udgravninger, hver i sin Halvdel af Dyssen, tyder paa at der har været to Grave. I Fylden ved den afgravede Ende ses en Del Stene. Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt Langdysse, 10 x 22 m. Ingen Randsten. To store Gruber, hvor Kamrene har staaet. Græsklædt i Ager.
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, stærkt beskadiget i gammel tid. Består af en aflang jordhøj i hvis side ses mindst 1 randsten. Toppen af højen omgravet i gammel tid. Det meste af højen dækket af ufremkommeligt krat. På nordøstlige hjørne en dynge nyligt henkastede marksten. På højen noget plastik og trådnet. Ved SØ-hjørnet i vejkanten opsat et læskur for buspassagerer. I højens nuværende tilstand skæmmer det ikke. Højen i så ringe stand, at klassificeringen som C-anlæg er helt rimelig. Ligger få meter fra vejkant. Et område på ca. 30 x 15 m friholdes fra dyrkning. Aftale: Med ejerens kone aftalt, at de henkastede sten og andet affald fjernes inden såning næsten år. Mål: 1,8x20x13 m. 27-11-90: Langdysse, 13-14 m bred og 20-18 m lang. To store huller i topoverfladen. Højen er tilplantet med 5-10 årige grantræer langs også på hele den Ø langside og delvist på toppen. Dens øvrige dele er tilgroet med brombær, hyben, løvkrat og unge løvtræer og birk. Tinglyses. MB. Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkLanghøj. Ujævn overflade. Højden er ca. 1,5 m høj i den ene del og og ca. 0,8 m høj i den anden del. En meterstor sten i/på højfod i syd med fem gamle borede sprænghuller. Langhøjens placering i landskabet gør, at den uden bevoksning kunne ses fra Susåen - og omvendt.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links