4267 grøft vest for anlægget, og dige til venstre/vest for grøft. Set fra SSØ.
.
4265 oversigt, dige forrest i billedet. Set fra VSV.
.
4262 oversigt. Set fra NNV.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
37232
Sted- og lokalitetsnummer
040510-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 6 x 10 m. or. NV-SØ i skov. Hul i midten hvori to sten måske rester af kammer. Randsten: NV. 1 + 1 v., SV. 6 + 1 v., SØ. 2 + 1 v. NØ. 6 + 1 v.

Undersøgelseshistorie

1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 6 x 10 m., or. NV.-SØ. i Skov. Hul i Midten, hvori to Sten, maaske Rester af Kammer. Randsten: NV. 1+1 væltet SV. 6+1 væltet SØ. 2+1 væltet NØ. 6+1 væltet.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, NV-SØ, 1,1 x 10 x 6 m. Den måler ca. 0,7 x 10 x 6 m med et stort hul i midten (omtrent ½delen af højen, hvori der anes 2 stentoppe) - sikkert fra plyndret kammer. Randsten som kort, enkelte er væltede eller flækkede, rager ca. 0,4 m op. Bevokset med egetræer, stammetykkelse ca. 30 cm, i ældre granskov. Skovvej tæt på højfod mod Ø, en sten ser forskubbet ud, men den ligger lidt udenfor randstenskæden. Dyssen ligger ud til skovvej, ca. 1 km til landevej og 500 m til markvej. Påtalte det ulovlige i at køre så tæt på dyssen og bad holde bedre afstand fremover. Ejeroplysninger på berejserblanket. Bevoksning: 1984: Løvtræer
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links