Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
191740
Sted- og lokalitetsnummer
140107-142
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langhøj. 21 x 9 m, 1 m høj, orienteret N-S. 14 randsten lige synlige i over- fladen og flere mærket med stenspyd. Jævn overflade.

Undersøgelseshistorie

1986
Museal besigtigelse - Djurslands MuseumLanghøj 20 x 8 m og max. 1 m høj orienteret NV-SØ med synlige eller med stenspyd mærkbare randsten langs det meste af den nordlige langside, mere spredt langs den sydlige. Gavlene angivet af sten. På den centrale del af overfladen er en lille afrundet forhøjning med enkelte sten. 5 spaltede sten ca. 35 m fra højen er muligvis dyssens kammersten. Beliggende i bøgebevoksning.
1987
Diverse sagsbehandling - Djurslands MuseumFundanmeldelser 40 [[37]] stk., DJM 2150-2190 [[2150-53, 2155-56, 2159, 2161-90]], på nyregistrerede høje og anlæg i Norddjurslands skovdistrikter. Endvidere en rapport samt kort over fundsteder. Modtaget på N01 d. 19/1 1988. Rekognoscerings- og registreringsarbejdet er udført i 1986-87 af cand. phil. Jesper Laursen.
1988
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFundanmeldelser 40 [[37]] stk., DJM 2150-2190 [[2150-53, 2155-56, 2159, 2161-90]], på nyregistrerede høje og anlæg i Norddjurslands skovdistrikter. Endvidere en rapport samt kort over fundsteder. Modtaget på N01 d. 19/1 1988. Rekognoscerings- og registreringsarbejdet er udført i 1986-87 af cand. phil. Jesper Laursen.
1988
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFundanmeldelse samt kort med fundsted afsat. Modtaget på N01 d. 19/1 1988. Jvf. DJM 2155. Megalitgrav, stenalder. Nederskoven, Meilgård. Sb. 14.01.07-142. Fundet i 1986. Fundsted besigtiget i marts 1986 af Jesper Laursen, DJM. Langhøj 20 x 8 m og max. 1 m høj orienteret NV-SØ med synlige eller med stenspyd mærkbare randsten langs det meste af den nordlige langside, mere spredt langs den sydlige. NV-gavlen angivet af 2 synlige hjørnesten, hvoraf den SV-lige har været brugt som afdelingssten. SØ-gavlen angivet af flere store synlige sten. Overfladen stort set uden sten men den centrale del angivet af en lille afrundet forhøjning med enkelte sten. Parallelt med højen en nyanlagt skovvej. Hvor den store skovvej fører over Sorteåen ligger på vejens sydside og i en afstand af 35 m fra langdyssen 5 spaltede store sten fra en opgravet stenkiste over Sorteåen. Muligvis dyssens kammersten. Beliggende i bøgebevoksning. [[Jfr. rapport i 14.01.00]]
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Skovvej lige vest for højen. Bevokset med ældre og yngre bøgetræer. Næsten intet græsdække.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links