Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
221724
Sted- og lokalitetsnummer
140210-17
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse (muligvis halveret langdysse). Firsidet kammer, hvis sydlige bære- sten er borte. Indramning af randsten.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDenne Langdysse er højtliggende og har et firsidet Kammer, hvoraf den sydlige Bæresteen er borte. Gangbygningen er skjæv for Kammeret, og Retningen er S.S.V. Mod Vest ere Krandsstenene borte, og mod Nord ere de meget mindre. Den har saaledes de største Krandsstene mod Syd og især mod Øst, hvor de ere indtil over 4' høje. Overliggeren er sprængt og ligger væltet ned i Kammeret. Af den nordlige og den vestlige Bæresteen er der udsprængt de sammenstødende øverste Hjørner A A [på tegning], saa man nu paa dette Sted kan krybe ned i Kammeret, medens den egentlige Indgang dækkes af Overliggeren. Bærestenenes Højde over Jorden er 4'2" og over Gulvet 3'9". Seet fra Vejen mellem Kolind og Nødager tager Dyssen sig meget godt ud. Bevoksning: 1980: Græs
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFiresidet dyssekammer med gang af 2 sten mod Ø. Kammerets S-ligste sten (?) væltet ind. V for kammer del af overligger (?). 7 randsten mod N og Ø. Bevoksning: 1980: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Gangen vender dog mod syd, ikke mod øst. Randsten: 2 i nord, 3 i øst, 5 i syd og 1 i vest (væltet og tilgroet). Fortidsmindet er græsklædt. Beliggende i udyrket areal på campingplads.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links