Oversigt set fra SV
.
Oversigt set fra SØ
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Furesø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
29293
Sted- og lokalitetsnummer
020216-30
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Til matr.nr.: Nørreskov, afd 29 Langdysse, 15 x 7 m. Randsten i vest: 7 + 2 små, øst: 6, syd: 3. Kammer af 3 bæresten og dæksten. Nyrestaureret.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn med Bøgetræer bevoxet Langdysse, der nu er 45' lang, men muligvis før har været længere, Bredden er 23' og Højden ca. 6'. Af Randsten findes, som hosstaaende Skizze viser, ingen for den nordre Ende og kun en paa den søndre. 23 1/2 Fod fra den nordre Ende ligger Gravkamret, bestaaende af tre meget store Sten og en mindre, der vel nærmest kun er at opfatte som Tærskelsten, idet de to lange Sidesten med dens Ender rage ud over den. Kamret er 4'6" langt, i den vestre Ende 4'1" bredt, i den østre Ende paa det smalleste Sted kun 1'4", idet Sidestenene foroven skraane stærkt indad mod hinanden. Selve Tærskelstenens Længde er 3'4". I Bunden af Kamret, der er ganske tomt, findes endnu noget Flint. Dækstenen, som er 7' lang, er afvæltet. Kamrets Længderetning er fra Ø-V.
1889
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. 15 x 7 m., Randsten: V. 7 + 2 smaa. Ø: 6 S: 3. Kammer af 3 Bæresten og Dæksten. Nyrestaureret.
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links