Foto, oversigt
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Furesø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
29294
Sted- og lokalitetsnummer
020216-31
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Til matr.nr.: Nørreskov, Afd 41 Langdysse, meget ødelagt. Højen 20 x 6 m, meget hullet. Mod vest 9 randsten, hvoraf 4 stående; for sydenden 3 sten, i nordenden 1. Kammer af 2 sidesten; ingen dæksten.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidInde i Tykningen af Skoven ligger de ødelagte Rester af en Langdysse med Længderetning N-S. Randsten findes hovedsagentlig kun paa den vestre Langside, idet her dels staar, dels ligger omvæltet 10 store Sten, for den søndre Ende findes to Randsten, af hvilke den ene er kastet om. - 8' fra denne Ende ligger Kamret med Længderetning N-S, det bestaar af to lange Sidesten og en kortere Endesten (aabent mod Syd) og er 5 1/2' langt, 2 1/2' dybt. Dækstenen mangler. Langdyssens Længde lader sig ikke angive.
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, meget ødelagt. Højen 20 x 6 m., meget hullet. Mod V. 9 Randsten, hvoraf 4 staaende, for Sydenden 3 Sten, i Nordenden 1. Kammer af 2 Sidesten, ingen Dæksten.
1938
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links