set fra vest mod øst
.
set fra sydvest
.
set fra nordøst
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
41134
Sted- og lokalitetsnummer
230101-65
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 1,75 x 13 x 26 m (NØ-SV). Ca. 8 m fra SV-ende ses rester af et stenkammer orienteret NØ-SV, dets længde er 1,70 m, bredden 0,50 m. Af kammeret er bevaret 4 sten. Højen, der prak- tisk taget er ubeskadiget, er tæt tilgroet. Enkelte randsten ses.- (ikke-journaliseret sag fra Raben af 25.maj 1939: udrens- ning af ødelagt dyssekammer, opmålt og tegnet af Raben;- hører antagelig til journal 414/39).

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med Længderetning VSV-ØNØ. Jordhøjen velbevaret, 13 x 26 m, indtil 1,75 m høj. Af Randsten ses 2 ved nordre Side nær vestre Ende og 3 ved samme Side nær østre Ende, endvidere 2 ved søndre Side. De er alle smaa og sidder ret højt oppe paa Højningens Sider. Nær den vestre Ende ses paa Højningens Ryg i en lille Sænkning Kanten af et Par jorddækkede Sten, formentlig tilhørende et ikke udgravet Kammer. Et tilsvarende Kammer i den østre Ende kan ikke spores. Bevokset med store Træer i aaben Skov. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1939
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdrensning af ødelagt dyssekammer, opmålt og tegnet af Raben.Sagen findes i den grønne arkivkasse med Rabens papirer.
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 1,75 x 13 x 26 m (NØ-SV). ca. 8 m fra sydvestenden ses rester af et stenkammer orienteret nordøst-sydvest, dets længde er 1,70 m, bredden 0,50 m. Af kammeret er bevaret 4 sten: [skitse]. Højen, der praktisk taget er ubeskadiget, er tæt tilgroet. Enkelte randsten ses.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotLangdysse (rød) 28 m lang, 12 m bred, 1,2 m høj, enkelte randsten. Mod sydøstenden ødelagt kammer.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Kvas væk. Bev. lysnes mod 4113:5 og soigneres sammen med denne. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links