Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
452535
Sted- og lokalitetsnummer
070619-122
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 10/1 1889 (R.V. Neergaard) Skænket til fredning Afmærkn.: MS (1889) Langdysse, 60 x 7 m; 1 m høj. Intet kammer. Ualmindelig smukke randstensrækker, 35 i hver side, og i SV-enden 4; ingen i NØ-enden. Fra SØ-siden fører en stentrappe med 3 trin op til højen. I SV-enden er lavet et forhøjet plateau med en firkantet stensætning af mindre sten; (lavet før den nuv. ejer fik gården; bad ham om at fjerne det). Træ- række og græs i have.

Undersøgelseshistorie

1856
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(130) Langagtig firsidet Indfatning af store Stene, deri nu eet steenbygget Kammer. Nordøst-Sydvest. Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 60 x 7 m, 1 m høj. Intet kammer. Ualmindelig smukke randstensrækker, 35 i hver side, og i sydvestenden 4, ingen i nordøstenden. Fra sydøstsiden fører en stentrappe med 3 trin op til højen. I sydvestenden er lavet et forhøjet plateau med en firkantet stensætning af mindre sten. Trærække og græs, i have.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse: Det er et flot anlæg. FM på højoverfladen. Orientering NØ-SV. Rektangulær af form. Kun svag jordhøjning indenfor randsten: max. 0,50 m. Flotte randstenskæder danner anlæggets afslutning på langsiderne. Ingen randsten er bevaret mod NØ eller SV-enden. Randstensene er store og kraftige. Hvor randstenene ophører mod SV er anlagt et stenhøjsarrangement og et forhøjet plateau, netop ud for de 2 store væltede randsten (som af deres form må formodes at være hjørnesten). Stenhøjsarrangementet slører langdyssens afslutning i denne ende. - Omtalt i fredningslister. Resten af randstenene er opretstående: NV-siden: 29. SØ-siden: 29. Mål: (fra randstens yderside): SV: 7,25 m. NØ: 7 meter Længde: 45 meter Der er intet kammer i langdyssen. Beskadigelser/Tilstand: Der er plantet frugttræer i kanten af jordhøjen mod øst. Da man forsøgte at plante dem på selve højen, dukkede man ned i en kompakt brolægning af flintskærver (ejerens kone blev orienteret om fredningsloven): Der har været brændt bål på langdyssen (haveaffald). Havehegn mod NV-lige randsten. Et par statelige vejsten, der markerer indkørslen til ejendommen, fortalte konen, oprindelig stammede fra langdyssen. Synes flyttet i forrige ejers tid. Se endv. beskrivelse. Beliggenhed: Langs med ejendoms NV-lige havehegn, inde i haven. Privat beliggende. Måske netop derfor burde det offentlige holde den mere under opsigt (pleje). Mystik: Der er uoverensstemmelse med fredningslistens beskrivelse: anlægget er nu 15 m kortere og ca 6 randsten mangler i hver langside. 7 ret store sten ligger udenfor randstenskæden mod NV, men dyssen virker ikke forkortet. Er det sket, må det være i NØ. Mål: 0,5x45x7,3 m. Sagsbehandlerkommentarer:...Et lille stenhus ved dyssens N-ende er ret gammelt. Dyssen antagelig afkortet da huset byggedes. M.B. ** Seværdighedsforklaring ** Trods stenhøjs-arrangement et stateligt anlæg. Flotte randsten. Ubekvem, privat beliggenhed. Bevoksning: 1981: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links