Foto, detalje
.
Foto, oversigt
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Lolland Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
44201
Sted- og lokalitetsnummer
070402-7
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, ca. 50 x 10 m, indtil 2 m høj. 21 m fra østenden smalt kammer af 4 bæresten, i højens længderetning. Randsten: S 13, V 1, N 18. Højen er, navnlig mod V, stærkt forgravet; randstenene er her frigravet og en stor del af højen er bort- gravet.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Skovens Udkant, paa lidt høinende Terrain er en Langdysse af 200 Fods Længde Øst-Vest og mellem 27-30 Fods Bredde N-Syd. Bevoksning: 1977: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, ca. 50 x 10 m, indtil 2 m høj. 21 m fra Østenden smalt Kammer af 4 Bæresten, i Højens Længderetning. Randsten: S. 13, V. 1, N. 18. Højen er, navnlig mod V., stærkt forgravet. Randstenene er her frigravet og en stor Del af Højen er bortgravet.
1953
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Beskrivelse : Form : trapezformet. Langdyssen markerer sig som jordhøjning med 2 rækker frigravede randsten, der mangler i østlige ende, er forstyrrede og hulter til bulter-liggende i vestlige ende. Orientering : VNV-ØSØ. Længde : ca. 60 m (her er de yderste vestligste jordbunker medtaget). Bredde VNV : 10 - 10½ m (målt 8 m fra yderste vestkant). Ca. 9 m fra ØSØ-ligste ende : 9 - 9½ m bredt. Randsten : Fredningslisten : syd 13, nord 18, vest 1. Randstenene er langt større i vestlige ende end i østlige. Det har øjensynlig været lettere at fjerne de østlige. De vestlige står frigravet og for den enes vedkommende med borehuller i. Ca. 18-19 m fra langhøjens østlige kant ses 1 rektangulært stenkammer : ca. 1½ m langt, 40-50 cm bredt. Det er sat af 4 sten (2 lange, 2 korte), 1 i hver side. Kammeret er orienteret parallelt med langdyssen. Dette kammer er det eneste i anlægget i dag. Om der i den forstyrrede vestende har været kammer er uvist (om adsplittede sten skulle være fra kammer ?). Højens højde : max. ca. 2 m. På grund af forgravning er anlægget ikke højest i vestenden. I horisontal plan tydeligt trapezoidt, ligeledes hvad angår randstenenes størrelse. Beskadigelser : se beskrivelse. ** Seværdighedsforklaring ** Videnskabeligt meget spændende - ja måske burde det p.g.a. dets fortællekraft have 2 * - især hvis skov-bevoksningen var mere tillokkende. Bevoksning: 1977: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links