18
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
34249
Sted- og lokalitetsnummer
040112-13
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 1,7 x 15 x 25 m (N-S). I højen lidt nord for mid- ten et kammer. Langsiderne hver dannet af 2 sten, kortsider- ne hver af 1 sten. Ingen overligger. Randsten: N 4, V 13, S 3, Ø 10. Bevokset med græs og 6 store træer.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.7. Sydøst for Gaarden ligger en Langdysse med Længderetning omtrent i Nord-Syd, Længden 54', Bredden 29' mellem Randstenene 35' til Høiens Ydersider. 20 staaende, 15 omstyrtede Randsten. Den uregelmæssige og noget beskadigede Jordhøi er i Midten, omkring Kisten, c.4' høi,x i begge Ender et PAr Fod høiere. Aflang Gravkiste, dannet af 6 omtrent lige høie Sidesten, Dækstenen afvæltet og afsprængt, Kisten rimeligvis udgravet, indre Dybde 1 1/2'. Bevoksning: 1983: Løvtræer
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse (se S.M.). Bevoksning: 1983: Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 1.7 x 15 x 25 m. (N.-S.). I Højen lidt Nord for Midten et Kammer (N.-S.). Langsiderne hver dannet af 2 Sten, Kortsiderne hver af 1 Sten. Ingen Overligger. Randsten N. 4, V. 13, S. 3, Ø. 10. Bevokset med Græs og 6 store Træer.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse (N-S), 1,7 x 32 x 17 m. Langdyssehøjen lidt større end tidligere beskrevet, diffus højfod og bevoksning gør dog målbeskrivelse lidt vanskelig. Der er en lavning i midten af højen med et aflangt kammer i N-S'lig retning, mål ca. 1,8 x 0,4 m, med 2 bæresten mod V, 2 Ø, 1 N, 1 S (delvis tilgroet). Måske del af dæksten mod SV ? Ret små sten i dyssen, opgav at tælle randsten p.g.a. bevoksning og sekundære marksten, ingen synlig frednings- sten. Højen er bevokset med 6 større løvtræer og buskads, nylig beskåret, med kvas, der lå på højen, samt sten og affald (rør). Dyssen lå ca. 200 m fra offentlig vej, på skråning nær andre fortidsminder. Bad om at få fjernet løse sten og kvas inden vinter. Talte ikke med ejer (ikke hjemme), men med voksen søn / karl. Ejeroplysninger på berejserblanket. ** Seværdighedsforklaring ** Dysse, højt i landskab, nær andre oldtidsminder. Bevoksning: 1983: Løvtræer
2011
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links