6027
.
6028
.
6037
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
33247
Sted- og lokalitetsnummer
040112-6
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, Sortedys 1 x 24 m. Heri 2 aflange kamre. Det sydlig- ste har 3 vældige sidesten i nordlige langside, 2 i sydli- ge langside og for hver kortside 1 endesten, den østlige lavere og at betragte som tærskelsten. Dækstenens sydlige halvdel afsprængt. Den nordlige kiste dannet af 1 sten i nordre langside, 2 i søndre langside og 1 endesten mod V. Mod øst ses 13 randsten mod V 11, men der er flere andre sten på højningen. Græs-busk-trægroet i ager. Bør restaure- res.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.8. I Midten af en rundet Høining, omtrent 60' i Tværmaal, tildels bedækket med næsten uigjennemtrængeligt Krat, findes 2 aflange Gravkister med Længderetning Østsydøst-Vestnordvest. Den sydlige Kiste, bygget af meget store Sten, har 3 Sidesten i hver Langside, af hvilke det østlige Par er faldet indad, 1 Endesten mod Vest og er nu aaben mod Øst. Den store Dæksten er afsprængt. Kisten er udgravet i en Dybde af 5'. Kistens Sidesten rage høist 4' op over Høiens Overflade, Dækstenens høieste Punkt er 7 1/2' over Høien. Den nordligste Kiste dannes af 4 Sidesten, Endestenen mod Øst er lavere end de andre Sten, udfor denne Sten sees to sammenskredne Gangsten. Dæksten mangler, Kistens er udgravet i en Dybde af 2 1/2', Sidestenene rage 3' op over Høiens Flade. Udenom Kisterne, i en Afstand af c.20' fra hver af Kisternes Sidesten findes en Mængde store Sten, af hvilke nogle sikkert danne en Kreds, dennes Form og Stenenes Antal kan paa Grund af det tætte Krat ikke angives. (Syd for Byen). Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSortedys (?) (se S.M. Nr.8). Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj "Sortedys", 1 x 24 m. Heri 2 aflange Kamre. Det sydligste har 3 vældige Sidesten i nordlige Langsid, 2 i sydlige Langside og for hver Kortside 1 Endesten, den østligste lavere og at betragte som Tærskelsten. Dækstenens sydlige Halvdel afsprængt. Den nordlige Kiste dannet af 1 Sten i nordre Langside, 2 i søndre Langside og 1 Endesten mod Vest. 1 lavere Sten mod Øst noget bragt ud af Leje er antagelig Kistens Tærskelsten. Mod Øst ses 13 Randsten, mod Vest 11, men der er flere andre Sten paa Højningen. Græs- busk og trægroet. I Ager. Bør restaureres.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse "Sortedys". "Højen" måler ca 0x24x13 m med 1-3 m'pløjeafstand, retning N-S. Der er 2 kamre. Det sydlige er aflangt 3-sidet med 1 bæresten V, 2 N, 2 S (begge langsider hælder meget indad) indre mål ca 2x0,8 m, Ø-V, mod Ø 2 mindre sten. Kamret er delvist dækket af en meget stor overligger, der delvis er skredet ned ad N-siden. Ca 3 m mod N et andet aflangt kammer Ø-V, med 1 lang bæresten N, 1 V, 2 S 1 tærskelsten Ø og 1 eller 2 gangsten, ingen dæksten, ca 1,5 m N herfor større sprængt stenstykke, fra dæksten? Randsten N 1, Ø 14, S 0, V 9 (tælling vanskelig p.g.a. sekundære større sten gennem længere tid . Bæresten 2,2 m over terræn. Højen ligger på kanten af mindre morænebakke, vanskeligt at definere højde og udstrækning af højen. Ligger højt med vidt udsyn, ca 100 m til landevej (ingen parkeringsmulighed). Ejer: 3324.6. ** Seværdighedsforklaring ** Stor dysse med stort kammer, højt i terræn, vidt udsyn. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet ligger flot i landskabet.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links