214 oversigt. Set fra VNV.
.
9499 oversigt. Set fra VSV.
.
501 oversigt. Set fra SØ.
.
505 kammer vest-ende. Set fra VSV.
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4625135
Sted- og lokalitetsnummer
070613-7
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Matr.nr.: 12, tilføjet med blyant 27 ?. Jættestue i højrest, 7 x 6 m; kammeret af 12 bæresten og 3 dæksten + 1 nedvæltet; ingen gang. Fyldt med sankesten. Krat i ager.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStenbygget Gravkammer med Gang mod Syd, nu tre Overliggere, oprindelig fire. Gangen er tildels borttagen, men Stuen neppe udgravet. Bevoksning: 1977: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue i højrest, 7 x 6 m, kammeret af 12 bæresten og 3 dæksten + 1 nedvæltet, ingen gang. Fyldt med sankesten. Krat, i ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJÆTTESTUE. Beskrivelse: Jættestue i høj. Højen: Afpløjet afrundet rekatagulært. 7 x 11 m. Ca. 1,5 m høj. Ingen randsten bevaret. På højen er henkastet marksten i stor mængde. Det gør det svært at overskue selve jættestuekammeret: Ø-V orientering med ganske svag streg mod ØNØ og VNV. Mål: længde ca. 7 m. Skønsmæssig bredde mod vest: 2-2,25 m. Skønsmæssig bredde mod øst: 1,5-1,75 m, alt i indvendige mål. Bæresten i syd: 5 (nedfaldne dæksten skjuler et stk. væg, så der kan være flere). 3 dæksten ligger på bærestenene, en 4. er væltet ned mod syd. Kammeret er jordfyldt. Når 2 bæresten i syd, 1 i nord ser så små ud, skyldes det nok udelukkende jorddækning. Beliggenhed: På markoverflade nær lavning (Lillesø) på terræn, der mod syd hælder ned mod Østersøen. Adgang: Der er kun få meter fra markvejen over dyrket ager til anlægget. Beskadigelse: Ingen, bort set fra henkastede marksten og ind imellem disse kan være sten, som har hørt til anlægget ( f.eks. tørmursfliser). ** Seværdighedsforklaring ** Man kan ikke komme ind i kammeret. Med sin typiske Østersø- facon og sin beliggenhed er det alligevel seværdigt. Bevoksning: 1977: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.
2018
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links