69 østdel af gangens sprængte dæksten
.
68 gang set fra S
.
63 oversigtsfoto
.

Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
4625134
Sted- og lokalitetsnummer
070613-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 17/11 1879, Kirstine Render Købt. Afmærkn: MS 1892 Høj, 17 x 13 m, med svær stenkiste, bygget af 9 bæresten med 2 dæksten, hvoraf den ene er sprængt i 2 dele og nedstyr- tet. Randsten: V 4, S 10, Ø 2, N 10. Græs og krat i ager.

Undersøgelseshistorie

1855
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLille, langagtig firsidet Jættestue i en Jordhøi, omgiven med store Stene. (Fig.) Stuen har en lang Gang, Nord-Syd. Kammeret synes at være udgravet, een af Overliggerne er væltet af. Indhegningen er Kvadratisk og har svære Stene navnlig mod Vest. Høien er saa stærkt overgroet, at Tegningen kun kan være tilnærmelsesvis rigtig. Fredet ved Declaration af 1879. Bevoksning: 1977: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1879
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 4625:134, Status: A
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 17 x 13 m, med svær stenkiste, bygget af 9 bæresten med 2 dæksten, hvoraf den ene er sprængt i 2 dele og nedstyret. Randsten: vest 4, syd 10, øst 2, nord 10. Græs og krat, i ager.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1961
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1977
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDYSSEKAMMER. Beskrivelse: Dyssekammeret i rektangulær jordhøj med kraftig randstenskæde. Højen: Ø - V orientering. Længde 21 m, bredde 13 m (omtrent ens i begge ender). Højde over markoverflade 0,5 m. Antal randsten: nord 10 øst 4 vest 3 (heraf 1 faldet) syd 10 (heraf 1 faldet) Randstenene er store og kraftige, dog størst i begge kortsider, hvor de i stående tilstand når 1,80 m . I siderne kun op til 0,75-1 m. Står ca. 1 m indenfor højfod. Kammeret: En stordysse. N - S orientering. Beliggenhed i højen: Kammerets midterste punkt er 8 - 8,5 m øst for højens vestende. Indre kammerbredde: Ca. 1,60 m. Indre kammerlængde til "gangsten": 3 m. Byggemateriale: 7 bæresten, 2 gangsten. 2 overliggere (den ene hel, den anden sprængt i 2 dele og faldet ned). Beskadigelser: Henkastet affald op ad vestlige højside. Er påtalt. ** Seværdighedsforklaring ** Smukt anlæg, ikke mindst fordi omgivende areal er græsnings- areal. Bevoksning: 1977: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1982
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkSkåltegn på gangens sprængte dæksten: 14 skåltegn på den østlige del og 5 på den vestlige del.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links