Oversigtsfoto
.

Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
221726
Sted- og lokalitetsnummer
140210-83
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 18/6 1888, købt. Afmærkn.: MS, udbedret. Langdysse, 17 m i NØ-SV, 6 m bred, med et firesidet kammer, hvis dæksten mangler. 24 randsten bevarede. NMI: Langdysse som dekl.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAf Kransstenene [i langdyssen] ere Endestenene størst, men de mod Øst ere væltede ud. Fylden naar til Midten af Krandsstenenes indvendige Side og hæver sig med en smuk Runding indtil Bærestenenes Højde. Kammerets inderste Side viser en Højde af 4'3", men da Fylden hæver sig 5'2" over Jordfladen saa er det rimeligt, at der er 1'1" af Kammerets Indhold urørt. Her er 2 Tærskelstene, men der sees ingen Gangstene. Overliggeren mangler. Ejeren lod Kammeret rydde for nogle Aar siden for at benytte det til Kartoffelkjælder. Han fandt da to Kugler, som lignede Kit og vare af Størrelse som et Æble. For at see hvoraf de bestod bleve de siden slaaede i Stykker, men ingen, der saa dem, kunde sige ham, hvad de var af. Han fandt ogsaa Perler af Rav, hvoraf de fleste vare rørformede, men der fandtes ogsaa nogle af den Form [tegning] eller af den Form [tegning]. De vare alle afslebne. Bevoksning: 1980: Græs
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorGammel markstensdynge i Ø-enden. Kun ca. 10 randsten ses. Bevoksning: 1980: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumBevokset med hyld, æbletræ, hyben, brændenælder, bregner mm. Bevoksningen slører højens udseende. FM-sten på toppen.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links