Foto, oversigt
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Skanderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
271216
Sted- og lokalitetsnummer
160507-16
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 16/6 1936. Diplom Afmærkn.: 1936, J. Raklev. Langdysse, ca. 15 m lang i øst-vest, ca. 7 m bred, lav, ud- flydende jordhøjning. Omtrent ved midten et kammer, sat af 3 sten, åbent mod syd, og med 1 overligger. Af randsten ses i syd 5, i vest 4, i nord 11 og i øst 1, alle små delvis dækket af jord og bevoksning. Bevokset med græs og buske, i skov.

Undersøgelseshistorie

1895
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHer findes en meget forstyrrret Langdysse. Jordhøjen er c. 3 ½' høj, 50' lang og 25' br., og paa denne findes en aflang Stenkreds, 50' l og 18' br. Længderetning Ø-V. Kredsens søndre og nordre Side ere omtr. parallelle og dannes af temmelig stor Sten, der staa paa Enden, men adskillige synes væltede og forstyrrede (de fleste fra 1 til 2' i Gennemsnit). I den nordre Side ses 18 Randsten af ulige Størrelse[r] (4 mærkes lige i Jordfladen, de andre rage fra ½ til 1 ½' op over Overfladen). Mod S. ses kun 4 Sten, men flere synes at være til Stede under Jordfladen, der her er højere end i Nordsiden. For den vestre Ende ses 2 Sten lige i Jordfladen, og for den østre Ende staa 2 store Sten, hvoraf den ene rager 2 ½' op over Jorden. Paa Højens Midte findes 2 Sten, hvis Længdesider (c. 3 ½' l.) danne en stump Vinkel. De vende den flade Side ind ad og synes at have været den tredje Sidesten, og en 12' N. for Kredsens østre Ende liggende 56'' l. og 39'' br. Sten har maaske været Dæksten til Dyssen. I denne Sten findes en Del smaa Huller, der dog kun synes at være fremkomne ved Forvitring. 4 store Bøgetræer vokse paa Højen.
1895
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1936
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1936
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, ca. 15 m lang i øst-vest, ca. 7 m bred, lav, udflydende jordhøjning. Omtrent ved midten et kammer, sat af 3 sten, åbent mod syd og med 1 overligger. Af randsten ses i syd 5, i vest 4, i nord 11 og i øst 1, alle små og delvis dækket af jord og bevoksning. Bevokset med græs og buske, i skov.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Bevokset med buske og krat - især fra kammeret og mod vest.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links