Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
2117114
Sted- og lokalitetsnummer
140208-5
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 29/9 1925, gdr. Hans J. Jensen. Sølvbæger Afmærkn.: MS 1926, C. Neergaard. Omtinglyst i 1991 med ny beskrivelse: "Dyssekammer, "Romle Stenovn". Et udgravet, femsidet dyssekammer, 1,7-1,8 x 0,8 m, en rektangulært afpløjet, nord-syd orienteret højrest, 1. x 20 x 15 m. I dennes vestside 2 randsten, andre 2 i nordøst. Kammeret er sat af 4 bæresten, hvis jordfri højde er ca. 0,4 m, og som bærer den svære dæksten, hvorpå mindst 20 store skåltegn. Dækstenen er i ny tid opkilet med en rund sten indskudt mellem denne og en bæresten i nordøst. 3-4 m syd for kammeret 2 store, jordfaste sten, muligvis af gang.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDenne anseelige Dysse findes paa en flad Strækning og hæver sig kun lidt over den omgivende Jord. Den er pløjet saa nær, at selve Fylden inden for Krandsstenene er dyrket og Krandsstenenes Stilling er saa forstyrret, saa deres oprindelige Plads neppe kan angives, desuden ere de fleste af dem borte. Dyssen har efter al Rimelighed været en Langdysse i sydvestlig og nordøstlig Retning med et Kammer nærmest henimod Sydvest. Dyssens Længde antages at være 48' og Breden 12'. Krandsstenene ere meget store. Gangen vender mod S.øst og er meget forstyrret. Bærestenenes Højde er 71" over den omgivende Jords Overflade. Overliggeren passer udmærket og er meget iøjnefaldende, da den er 4'3" tyk. Den har en smuk Form og ovenpaa den findes flere skaalformede Fordybninger, deriblandt en ualmindelig stor. Ved Nordvest i nogle faa Skridts Afstand sees en Steen, der vistnok er en udvæltet Krandssteen. Overliggeren er ligesaa flad forneden som foroven, og her er kun Plads under den i en Højde af 2'-2'6". Man kan med temmelig Sikkerhed sige, at Kammeret ikke er brudt eller undersøgt. Den fortjente at fredes og Indledning dertil er allerede gjort. [[F.M. 1925]] [[Journ. Nr. 99/22]]
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1922
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1925
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. FM-sten vest for kammeret. To mindre sten indskudt mod NØ. Græsklædt. Synlig fra offentlig vej. Beliggende i udyrket areal. Er fint formidlet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links