Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
221713
Sted- og lokalitetsnummer
140210-160
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 18/6 1888, købt. Et firsidet gravkammer med afvæltet dæksten i en 6 m vid høj; 4 randsten. Noteret d. 8/3 1988: På overliggeren 15-16 skåltegn. (J.G.B.). NMI: Dysse som dekl.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKammeret er 2' dybt. Om a [på tegning] er den afvæltede Overligger vil blive undersøgt. Hvad b [på tegning] egentlig er vides ikke. Der er kun 4 Krandsstene synlige. Det lader ikke til, at der mangler nogen, og man maa vel derfor henregne den til Langdysserne, indtil en nøjere Undersøgelse ved Boring eller paa anden Maade har fundet Sted. De fire Stene ligne dem, der ere omtalte under [sb.]No. 158. Der er slet ingen Fyld (ligeledes er det ved [sb.]N 159), og Bærestenenes øverste Kant staa i Flugt med Bakkeskraaningen saaledes, at c [på tegning] staar saameget højere over d [på tegning], som Bakken skraaner mod Aaaen, og e og f [på tegning] er stillet med lige saa skraa Helding som Bakken. Midt mellem disse sidstnævnte Kamre staar en enlig Steen, hvis Spids sees i Jordskorpen. Om den er Dysserne vedkommende vides ikke, men den er indbefattet i Fredningen. [[FM.]] [[Jfr jour 494/44.]] Bevoksning: 1981: Græs.
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1944
Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLigger i kanten af og nedenfor dalskrænten. Kammer (0,5 x 0,5 x 0,2 m.). M.S. ligger optrukken på grønsvær. *************************************** Genbesigtigelse 21.5.1987: Usædvanlig lille runddysse beliggende på foden af skovklædt tunneldal-skrænt, fra hvilken nederoderet jord næsten har dækket randstenene. Nogen egentlig høj ses (derfor ?) ikke. Der ses 7 randsten spredt over næsten hele omkredsen undtagen i NØ, hvor der er et ca. 2 m. langt mellemrum. Ydre diameter af randstenskæde: 4 x 4 x 0,4 m. Kammeret synes at bestå af 4 bæresten, af hvilke toppene ses. Det er firesidet, næsten kvadratisk, med åbning i det S-lige hjørne. Indre mål: 0,8 x 0,6 m. - med andre ord: Selv om bærestenene hælder noget indad og kammeret følgelig er lidt større i bundniveau, så overstiger kammerets indre mål næppe 1,0 m. på nogen af lederne. Dækstenen ligger delvis nedskredet på kammerets N-lige del. På dens overside er 15-16 tydelige skåltegn. M.S. ligger stadig på jorden umiddelbart Ø for kammeret jvf. JGB film 1/87, opt. 17. Bør genrejses af 5. kt. og anbringes uden for randstenskæden. JGB. Bevoksning: 1981: Græs.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumDe 4 bæresten er dækket af blade mm. men lokaliseret vha. stenspyd. Fortidsmindet er delvist dækket af lav bevoksning.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links