Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
211812
Sted- og lokalitetsnummer
140201-57
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tidligere C-høj er overpløjet, afmeldes ******************************** Meget beskadiget langdysse. Kamrene ødelagt.. (1986, MB) konstateret fjernet. Tidligere C-høj.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDenne Dysse, der ligger paa lav og flad Mark, er 48' lang og 27' bred. Jordfylden er smukt lyngklædt, og fra Linien c [på tegning] mod Vest er den næsten 5' høj, hvorimod den øst for Linien er jevnt aftagende indtil den naaer 1 a 2' ved Dyssens østlige Ende. Ved gr=1 [på tegning] er der gravet temmeligt dybt, og de derværende skraat udhældende Krandsstene sees at være 6' høje. Gravningen gr=2 [på tegning] er ubetydelig, men viser os en 5' høj Bæresteen og Stenen b [på tegning], der synes at ligne en nedsunken Overligger. Mod Syd sees ingen Krandssteen, men om de sidde inde i Fylden, eller de ere bortførte, kan ikke bestemmes. Dyssens Fyld er lys Undergrundsjord og der er Grund til at antage at Dyssens Beskadigelser ere Aarhundreder gamle.
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMeget beskadiget Langdysse. Kamrene ødelagt.
1946
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 2118:12, Status: C
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssen er fjernet.
1987
Aflysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links