Oversigt fra Ø
.

Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
211796
Sted- og lokalitetsnummer
140115-97
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Skel (ejendom), Nyere tid (dateret 1886 e.Kr. - 1946 e.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tidligere C-høj er tinglyst med følgende beskrivelse: ****************************************** Langhøj, 6 x 15 m stor og ca. 1 m høj. I agerskel.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssens Længde fra Øst til Vest er 27 Al og dens Brede fra Syd til Nord er 9 Al. Kammeret, der ligger mest mod Øst, har ingen Overligger og er sat i Kisteform 73" lang og 47" bred. Dets nunuværende Dybde er 43". Da Bærestenenes højde er 87" over den omgivende Jord, saa er Kammerets nuværende Gulv 44" over Jordfladen. Mod Syd mangler Endestenen og mod Øst sees kun Rester af de derværende [?] Bæresteen. Der er kun 3 Randstene tilbage, men 5 Gravninger [?] mod Nord og to mod Syd vise Pladsen for mindst ligesaamange Randstene. Udenfor Kredsen er Jordfylden ubetydelig, men hæve sig op til et toppet Ryg i Dyssens Midte, der Vest for Kammeret er 80" høj, men er lidt lavere mod Øst. Om der er et Kammer til mod Vest, som Sagnet paastaar, er meget tvivlsomt. Det maa da i saa Tilfælde være heelt dækket af Fylden. [[1946: Kun en uregelmæssig Knold i Skel tilbage, afgravet til en Skrænt hele Vejen rundt, uden nogen Sten bevaret og helt omrodet. 1,5 m h. Frigivet 1946.]]
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, tidligere 18 m lang, 6 m bred, nu ses kun en ureglmæssig og helt omrodet Knold, afgravet til en Skrænt mod NØ og SØ, 1,5 m høj, ingen Sten bevaret, kratgroet i Ager.
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLANGHØJ, 6 x 15 m stor og ca. 1 m høj. I agerskel.
1987
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1987
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDiverse korrespondance af d. 6/4, 8/5 1987, kort med fundsted afsat samt tinglysningsdokument (kopi). Modtaget på N01 d. 19/5 1987. Ang. fredning af langhøj. Jvf. SNS F. 53-3105. Sb. 14.01.15-97.
2010
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumHøjen måler i dag ca. 12 m. i retningen N-S og ca. 6 m. i retningen Ø-V. Der er tale om en uregelmæssig og omrodet knold bevokset med brombærkrat. Nord og syd for højen løber et dige. Høj og dige går ud i ét. Mod NØ og SØ står højsiden som en skrænt.
2010
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links