Faktaboks

Kommune
Slagelse Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342312
Sted- og lokalitetsnummer
040310-5
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tinglyst tekst 1986: *************** Langdysse 35 x 10 x 2 m, orienteret N-S. Omformet til haveanlæg. 1 randsten i N. Græsklædt med stensætninger. I have.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.4. Tæt syd for foregaaende ligger en Langdysse 130' lang, 35' bred, med Længderetning Syd til Vest-Nord til Øst. Alle Randstenene ere borttagne. Jordhøien, som oprindelig strakte sig længere mod Nord, er i den nordre Ende 8-9' høi, 35' fra Nordenden er Høien paa en Strækning af 15' to til tre Fod lavere, mod Syd falder den jævnt nedad.
1893
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid120' syd for [sb.] Nr. 4 Jordhøjningen af en Langdysse, hvis Stene alle ere bortførte. Retning Nordøst-Sydvest. C. 125' lang, c. 25' bred, c. 5' høj. En Indsænkning paa tværs af Jordhøjningen c. 72' fra dennes sydvestlige Ende angiver sandsynligvis et udgravet Gravkammers Plads. (Jfr. Pastor Vieths Indberetning af 23 Decbr. 1808).
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJordhøjen af en sløjfet Langdysse, 40 x 8 m., 2 m. høj. Omdannet til Stenhøj i Have.
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 1,5 x 34 x 7 m. Dyssen er udformet som et "kunstfærdigt" haveanlæg, der så således ud, da ejeren kom til stedet. Det er en langdysse i N-S'lig retning, der i kanten (hvor randstenene antagelig har stået) er en havesti, der også går midt hen over højen på tværs - den er ret nedskåret i højen, med åbne brinke. Bad ejer om at passe på jordskred. Sti deler dyssen i 2 aflange højninger, hvor den nordlige er udsmykket med mindre, eroderede marksten og den sydlige med mindre "randsten" og enkelte på toppen - antagelig sekundære. Der findes kun 1 sikker randsten og er en større væltet sten i højens NØ-hjørne. Ejer og beliggenhed, se 3423-10. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse, nu haveanlæg, nær andre mindesmærker ved ådal.
1986
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningLangdysse, 35 x 10 x 2 m, orienteret N-S. Omformet til haveanlæg. 1 randsten i N. Græsklædt med stenlægninger, i have.
1986
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links