Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
422614
Sted- og lokalitetsnummer
070103-3
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 25/4 1893, Lars Mortensen. Afmærkn.: MS 1915, lieutn. Lassen, i vestsiden. Langdysse. Længde i SSØ-NNV 17,50 m, bredden i NV-enden 5,60 m, i SØ-enden 5 m. Jordhøjens højde er på midten ca. 1 m. Randstenenes størrelse tiltager mod NNV med største sten i NV-hjørnet (jordfri højde 1,35 m). Bevaret er 13 sten i Ø-siden, 14 i V-siden, 3 sten for hver ende. Midt på hø- jen 7,50 m fra SSØ-enden findes et åbent stenkammer, lang- strakt i dyssens længderetning. Hver langside dannes af en 1,30 m lang, kløvet sten med fladsiden indefter. Den NNV-lige ende dannes af en mindre sten inden for sidestene- ne. Ingen endesten mod SSØ, ingen dæksten. Indvendig bredde 0,50 m. Højens NV-lige del en del forgravet med en udgrav- ning til bunden 2,50 x 2,50 m, 4 m fra NNV-enden. Nogle større sten på højen her synes at stamme fra et ødelagt gravkammer. Græskædt, i skov. Matr.lnr. 27aq: Langdysse i skel til matr.nr. 27ap af Sortsø.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(Sortsø Fredskov). - Langdysse. Længderetning Sø-Nv. Længde 18 m, Bredde 4.60 m i sø-Ende, 6.70 m i nv-Ende Højden er stigende mod nv-Ende og naar nær denne ca. 1.25 m. - Bedst bevaret er sø. Halvdel, omkring hvilken 16 Randsten endnu staar paa Plads (1 for Enden, 8 langs sydvestre Langside, 7 langs den nordøstre). - Midt paa Højen, 7.50 m fra Randstenen for søEnde er et aabent Gravkammer, langstrakt i Dyssens Længderetning. Hver af Langsiderne dannes af en stor, 1.30 m lang, kløvet Sten med Fladsiden indad. Den nv. Endevæg dannes af en mindre Sten. Den største Jordopfyldning i den sø Del af Graven gør det umuligt at se, om den ligeledes for denne Ende er afdækket med en Sten, der i bekræftende Fald maa være lavere. Gravens Bredde i indvendigt Maal er 0.50 m. Dæksten mangler. - Den nv. Del af Højen er stærkt forstyrret. Midt paa den 4 m fra nv.Ende, er der en til Bunden gaaende Udgravning, 2.50 m i Kvadrat. I denne ses ikke længere større Sten. Men dels paa dele langs Kanten af Dyssens nv. Del ligger ca. 15 større Sten, af hvilke nogle synes at hidrøre fra et ødelagt Gravkammer, mens de fleste sikkert er omstyrtede Randsten. - Træbevokset i skov. - Fredlyst. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
1947
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. Længde i ssø-nnv. 17.50 m, bredden i nv-enden 5.60 m i sø-enden 5 m. Jordhøjens højde er på midten ca. 1 m. Randstenes størrelse tiltager mod nnv. med største sten i nv-hjørnet (jordfri højde 1.35 m). Bevaret er 13 sten i ø-siden, 14 i vsiden, 3 sten for hver ende. Midt på højen 7.50 m fra ssø-enden findes et åbent stenkammer, langstrakt i dyssens Længderetning. Hver langside dannes af en 1.30 m lang, kløvet sten med fladsiden indefter.Den nnv-lige ende dannes af en minde sten inden for sidestenene. Ingen endesten mod ssø, ingen dæksten. Indvendig bredde 0.50 m. Højens nv-lige del en del forgravet med en udgravning til bunden 2.50 x 2.50 m, 4 m fra nnv-enden. Nogle større sten på højen her synes at stamme fra et ødelagt gravkammer. Græsklædt, i skov.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSortsø Fredsskov. Langdysse. Som beskrevet på blåt kort, dog ses 14 randsten i Ø-langside (altså ikke V) og 12 sten i V-langside. Straks udenfor det SV-hjørne ligger 1 større sten og i en grøft N for dyssen ligger yderligere en større sten samt en del 0,2-0,3 m store sten, som sandsynligvis er fra dyssen (jvfr. de sten der ligger ved hullet i dyssens nordlige del). NV for kisten og S for hullet er et lille firkantet hul i størrelse modsvarende fredningsstenen af granit, den står i fodkæden, som her mangler mindst 1 randsten. Det kunne ikke afgøres om hullet stammer fra dyr eller mennesker. Dyssen er bevokset med unge træer af ahorn, bøg, hyld samt krat og nælder. Mål: 1x17,5x5,6 m. Film: 003:22:23 - overstreget på berejserblanketten. Bevoksning: 1984: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links