17a
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
33241
Sted- og lokalitetsnummer
040112-4
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 1 x 11 x 15 m. N-S. Enkelte randsten. En del for- styrret. Rester af to kamre begge or. Ø-V. Af det nordlige kammer bevaret den sydlige side, der består af 2 sten, samt vestre og østre kortvæg, hver dannet af een sten. Nordsiden borte. Ingen overligger. Af det sydlige kammer er den nordre langvæg, der består af een sten, synlig, såvel som den ves- tre kortvæg dannet af een sten. En stor sten tæt S. for kam- ret antagelig fravæltet overligger.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.4b. Nordøst for Gaarden, ei langt fra Loddens østlige Skjel, findes en Langdysse, afskaaren i begge Ender, nu 44' lang, 19' bred mellem Randstenene, 25' bred til Høiens Yderkant. I Høiens Langsider sees 13 Randsten. Jordhøien, 2-3' høi, med Længderetning Nord til Øst-Syd til vest, gaar indtil Overkanten af Sidestenene i Gravkisten. Denne dannes af 3 lige høie Sidesten og 1 lavere Endesten mod Sydøst. Overliggeren er afvæltet, Graven er udgravet i en Dybde af 4'. Bevoksning: 1983: Græs
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse (se S.M.). Sløjfningen fortsat i 1882 fra Nord indtil 21' fra Gravkammeret. Bevoksning: 1983: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 1 x 11 x 15 m. (N.-S.). Enkelte Randsten. En Del forstyrret. Rester af 2 Kamre begge orienteret Ø.-V. Af det nordligste Kammer bevaret den sydlige Side, der bestaar af 2 Sten, samt vestre og østre Kortside, hver dannet af een Sten. Nordsiden borte. Ingen Overligger. Af det sydlige Kammer er den nordre langvæg, der bestaar af een Sten, synlig, saavel som den vestre Kortvæg dannet af een Sten. En stor Sten tæt syd for Kamret antagelig fravæltet Overligger.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Langdysse, mål ca 1,3x14x10 m (pløjet tæt på fod mod V og S), retning N-S. Randsten N 2, Ø 9, S 0, V 4 (enkelte næsten tilgroede). N-kammer, omtrent 1 m fra dyssens nordende mærkes med landmålerstok sten i Ø-V'lig retning, formodentlig fra N-kammer, nærmere beskrivelse umulig. S-kammer, der anes gennem tæt græsbevoksning 1 lang sten mod N, 1 V, 1 SV og 1 Ø, aflangt Ø-V 1,7x0,5 m. Ca 1 m fra kamret mod S ligger i aflang større sten. Der ligger en større dynge staldgødning Ø for højen ( til højfod), svage spor af en tidligere mod V, ikke bedt ejer fjerne det, skal sikkert spredes efter høst. Dyssen ligger ret fladt, i et åbent landskab - kan ved pleje blive **. Den ligger ca 300 m fra offentlig vej. Ejer: . ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse i et åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links