stenens forside
.
stenen set fra vejen
.
oversigt, set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
332423
Sted- og lokalitetsnummer
040112-330
Anlæg
Vildtbaneafmærkning, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Umatrikuleret vejareal, Hovedlandevej 145, Holbæk-Sorø, i station 18,23 km, på Ugerløse Bro's sydøstlige del.nr. Fragment af vildtbanepæl. Ca. 30 x 20 cm i grundflade, 62 cm høj. Kun det mid- terste stykker er bevaret. Igennem stenen et ca. 1,5 cm stort hul. Af inskrip- tionen ses den nederste halvdel af bogstaverne: SA og herunder: WB 1762 N 11

Undersøgelseshistorie

1989
Uspecificeret aktivitet - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFragment af vildtbanepæl. Ca. 30 x 20 cm i grundflade, 62 cm høj. Kun det midterste stykke er bevaret. Igennem stenen et ca. 1,5 cm stort hul. Af inskriptionen ses den nederste halvdel af bogstaverne: SA WB 1762 N 11
1989
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumStenen står midt på broen i den østlige side.
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Vildtbaneafmærkning

En vildtbane er et samlet jagtområde. Ved middelalderens begyndelse var jagtretten tilsyneladende knyttet til ejendomsretten til jorden, men fra dette tidspunkt blev jagten reguleret med et stadig stigende antal kongelige bestemmelser, bl.a. fredninger. I slutningen af 1700-tallet var jagten på land stort set forbeholdt konge og adel, men med Jagtloven af 1851 ophævedes disse privilegier, og jagtretten knyttedes atter til ejendomsretten. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links