20b
.

Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
33246
Sted- og lokalitetsnummer
040112-7
Anlæg
Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer Ø-V dannet af 2 sidesten mod S, 1 mod V, 2 mod N og 1 mod Ø. Stenen mod Ø er lav og er tærskelsten. Over- liggeren er en vældig stenblok, som nu er skredet ned mod Ø. Denne dysse bør restaureres. Af højen er nu kun en sten- fyldt højknot ca. 7 m i diam. tilbage. I ager.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.9. Øst for Nyrup By, nord for Merløse-Nyrup Veien findes et uregelmæssig bygget, større Gravkammer, dannet af 6 Sidesten, af hvilke de 2, som danne det østlige Hjørne, ere 2' lavere end de øvrige Sten. Dækstenen er gleden til Siden, dens høieste Punkter 5' over Høien. Kammerets indre Dybde er 2 1/2', det er næppe udgravet, udvendig dækkes Sidestenene i samme Høide af Høiens Jordfyld. Den omgivende Høi har et Tværmaal af c. 40' med en Høide af 3-4'. Bevoksning: 1983: Græs
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer Ø.-V., dannet af 2 Sidesten mod Syd, 1 mod Vest, 2 mod Nord og 1 mod Øst. Stenen mod Øst er lav og at betragte som Tærskelsten. Den østligste af de 2 nordlige Sidesten rager ikke højere op end Tærskelstenen. Overliggeren er en vældig Stenblok, som nu er skredet ned mod Øst. Denne Dysse bør restaureres, dan denn kan blive et prægtigt Mindesmærke. Af Højen er nu kun en stenfyldt Knot, ca. 7 m. i Diam. tilbage. I Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøjrest. Højen måler ca 0,8x6x6 m (ikke 7 m), 4-kantet afpløjet. På midten er et kammer Ø-V med 2 bæresten mod N og 2 S, 1 V og 1 tærskelsten mod Ø. Overliggeren er skredet ned mod Ø, kamret er ret fyldt med flint og marksten. Dækstenen rager ca 1,7 m op. Der er en dyregang (ræv) til kamret og en cementmærkesten markeret med rødmalede træstokke (målepunkt af en slags). Dyssen ligger ret højt i terræn men er delvist "dækket" af beplantning. Ved ældre mergel-/grusgrav mod SV. Ca 400 m til offentlig vej. Lagde besked på Nyrupgård (ingen hjemme), ejer/beboer Havemann - om at pløje længere fra højen fremover og fjerne marksten fra højen. ** Seværdighedsforklaring ** Dysse, ret højt i terræn. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links