Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
201714
Sted- og lokalitetsnummer
140107-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Den højt og smukt beliggende dysse ved Stenvad har oprindelig været en langdysse med to kamre. Kun det ene kammer er dog fuldt bevaret med fem sidesten og en stor dæksten. Kammerets form er sekskantet, og mod syd har det en kort indgang. Der er kun et par sten tilbage af det andet dyssekammer, og også mange af randstenene er fjernet eller væltet. I 1800-tallet smed bønderne sten fra marken hen på dyssen. Trods ødelæggelserne er Stenvaddyssen dog meget malerisk, og i 1950'erne og -60'erne prydede den de danske 50-krone-sedler.

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. : 5/9 1887, købt. Langdysse, 19 m lang i NØ-SV, 11 m bred; 2 kamre: det nordøstlige 6-kantet af 5 bæresten, 1 tærskelsten, 2 gangsten og 1 stor dæksten, indvendig 2,1 x 2 m; det sydvestlige, kun bevaret 1 bæresten i NV, 1 gangsten i SØ; rand- sten: I NV 1 stående, 6 væltede, i SV 1 stående, 2 væltede, 1 sprængt, i NØ 2 stående, 1 væltet, i SØ 6 væltede; lyng- og græsgroet i ager.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDenne Dysse, som paa Grund af sin fri og høje Beliggenhed er fremtrædende for en Deel af den nærmere Omegn, er en Langdysse, som forhen havde to kamre, hvoraf det vestlige, som ogsaa sees paa Tegningen, nu kun har en 60" høj Bæresteen og Rester af Overliggeren og en af Gangens Sidestene tilbage. Det østlige Kammer har endnu baade sine Bærestene, Overligger, Lukkestene og Gangens Sidestene i Behold. [Skitse af landyssen med bevaret og ødelagt kammer] Her er den Mærkelighed, at det østlige Kammer har Fyld til Midten af Bærestenenes Højde, hvorimod der ikke nogensinde har har været Fyld om det østlige Kammer. Der er ogsaa det at mærke, at Krandstenene mod Øst om det fritstaaende Kammer ere selv fritstaaende og oprejste samt betydeligt større end Krandsstenene mod Vest, som alle ere mindre og liggende, samt fyldte efter til Midten af Højden. Dog bør derfra undtages de to mod Sydvest, thi de ere i Højde med de østlige, og som det tydeligt sees, udvæltede. Krandsstenene ere alle af en betydelig Størrelse især mod Øst, thi her ere de 2½ a 3 Alen høje og 2 a 3½ Alen i Gjennemsnit. Dyssens Retning er fra N.O. til S.V., og dens Længde indenfor Krandsstenene er 22 Al og dens Brede er 10 Alen. De større Rester af ødelagte Stene ere betegnede med a. og de udvæltede med v. Det østlige Kammmer har Udgang mod S.O. og den er 23" bred. Modsat er den lukket med en Steen, hvorpaa hvile 2 som paa Tegningen er antydet. Mellem Gangens Sidestene og Lukkestenen er der 18". Gangens Sidestene ere 2 Alen lange og væltede ind mod hinanden foroven, men forneden have de samme Afstand som Kammerets Indgang. Kammeret er 5 sidet og dets mindste Højde (henimod Gangen[)] er nu 56" og den største Højde lige for Stenen (2 Al) er 63". Alle 5 Bærestene er hver af sin Slags, og den paa 1 3/4 har en kløvet Side ind mod Kammeret, saa den ganske sikkert kan antages at være kløvet ved Ild, dog findes det frakløvede Stykke ikke i Dyssebygningen. [Skitse af overliggeren og en anden sten] Overliggeren har en længde af 186", Brede 68" og største Tykkelse 43". Om den mod Sydøst værende Steen hører Dyssen til er tvivlsomt. Underneden ved x er Overliggeren skjørnet en Deel. Der vides hverken om Fund eller Sagn. Ved b. sees tydelige Pladser for Krandsstene, som ere forsvundne i de sidste Aaringer og ved c Pladsen for en forhen bortført Krandssteen. I den senere Tid er der samlet Marksteen til i og med Dyssebygningen. [[F.M. 1887]] [[1946: Randst. i NV. 7 (1 staar), i SV. 4 (1 staar, 1 sprængt), i NØ. 3 (2 staar), i SØ. 6 (væltede). Ellers uforandret.]] Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer.
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1887
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid1 stk. avisudklip af d. 17/6 1957 fra Aarhus Amtstidende om "Før lagde man ikke Mærke til Kæmpehøjen i Stenvad. Men efter at den er kommet paa 50 Kronersedlen er den blevet en Turistattraktion".
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet 5 m-zonen respekteres ikke, på nord og vestsiden kun 1 m upløjet. JGB 6.11.86: 5 m zonen respekteres undtagen i NV, hvor dyrkningsafstanden (målt fra randstenene) er nede på et par m. Dette bemærkedes over for lodsejeren, som var meget venlig og lovede at holde tilbørlig afstand fremover. ** Seværdighedsforklaring ** 50 kr's - dyssen (ellers næppe). Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Græsklædt samt bevokset med et enkelt træ (røn) mod nord. Flot langdysse. Beliggende i græsmark.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links