Rundhøj, mv., Stenvad

Faktaboks

Kommune: Norddjurs Kommune
Fredningsstatus: Aflyst og slettet
Fredningsnummer: 201715
Sted- og lokalitetsnummer: 140107-24
Anlæg: Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Undersøgelseshistorie

1886: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDenne Høj er ligeledes dannet af mindre Stene og Jordfyld, men den har dog enkelte større Stene forneden, saa det lader næsten til, at her har været Krandsstene tilstede, eller i det mindste en Antydning deraf. Den dækkes nu for en stor Deel af tilsamlede Markstene. Det kan kun siges med Bestemthed om enkelte af Højene Nord og Vest for Steenvad, at de have de sædvanlige Krandsstene, der imod synes de snarere at være afdækkede med større og mindre Steen, hvilket maa grunde sig paa tilstedeværende Forhold. [[1946: Højen helt ødelagt. Midt i ses en stor Dæksten, maaske af et Dyssekammer. F.M. 1946 (gælder kun Stenen + 1 m til alle sider).]] [[Fredningen ophævet 1947, tvivlsomt som Oldtidsminde.]]
1886: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946: Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 2017:15, Status: B.
1946: Uspecificeret museal aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjen Sb. 24 af Glæsborg, beliggende paa Matr. Stenvad 6a, og ejet af gdr. Tage Jensen, Stenvad St., er helt ødelagt. Midt i ses en stor Dæksten, vist af et Dyssekammer. Iflg. Aftale med Ejeren fredes nu denne Sten og 1 m til alle Sider, men ikke Resten af Højen. Imidlertid ønsker Ejeren meget en Undersøgelse, da han selv mener, at Stenen hviler på Undergrunden. Højen er Græsgroet og vil jo ikke pynte i Landskabet, hvis Ploven gaar ind paa alle Sider, saa der var maaske Mening i at frilægge Kammeret, som andre Dyssekamre der paa Egnen er blevet det, og hvortil Ejeren vil yde arbejdsmæssig Bistand med sine Folk og Heste, og samtidig udgrave det indvendigt.
1947: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStedet besigtiget og undersøgt den 23/10 1947. Stenens sider blev frilagt, hvorefter det konstateredes at den lå i urørt Bakkegrus. For en Sikkerheds Skyld blev der gravet ind under Stenen, så langt det var muligt, men også her viste det sig at Undergrundens urørte Grus og Sand stødte direkte på Stenen. At der omkring Stenen nu synes at være en lav Højning har sin Årsag i at dette Stykke er upløjet, hvorimod der er pløjet rundt omkring, det kan med Sikkerhed siges at der aldrig har været en af Mennesker opført Høj på Stedet.
1947: Aflysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om