Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
201711
Sted- og lokalitetsnummer
140107-18
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Jættestue i rundhøj, 2,3 x 8 m; kammeret 3,65 x 2,30 m indvendigt, af 9 bæresten og 3 dæksten, som ligger fri i højens overflade; der ses ingen gang, men den kan være jorddækket; lynggroet i plantage. Restaureret 1892.

Undersøgelseshistorie

1885
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa en lille svag Runding paa flad Mark har dette storartede og meget smukke Kammer sin Plads. Indgangen er mod Øst er 23 1/2" bred, og, som Tegningen viser ere Bærestenenes Antal 9 og de ere af betydelig Størrelse. Kammerets nuværende indvendige Højde er lidt over en Alen, men da man med Grund kan antage, at Bærestenene hvile paa den sammme Jord, og Jordfylden, som nu naar op til Overliggeren, er 74" høj, saa maa Bærestenenes Højde være c 3 Al. Der er ikke Grund til at antage, at en Undersøgelse af de 1 1/2 a 2 Alen Jord, som findes inden i Gravkammeret, har fundet Sted. De enkelte mindre Stene, som findes inde under Overliggeren ere formodentlig kastede derned af Børn eller Hyrdedrenge. Om der er nogen Lukkesteen eller Gang kan ikke sees, men der er heller ingen Krandsstene tilsyne. Jeg tror heller ikke, at der har været saadanne tilstede, thi da vilde de have været synlige, om ikke andre Steder, saa i Brudet mod Syd, eller der vilde havet været Spor af deres Plads. Som Tegningen viser ligge to Overliggere endnu paa deres Plads (a.b.), medens den tredie c er styrtet ned og staar paa Enden i en ældre Gravning, som fra Foden af Fylden mod Syd er ført lige til Bærestenen (42"). Overliggeren c har vendt Side 30" ned, Siden 42" mod b, og Siden 36 har skraanet af mod Syd. Enkelte Steder er Jordfylden kastet noget tilbage fra Overliggeren og nogle Steder er der vist ogsaa sunket Fyld ned i Kammeret endskjønt det er interessant at see med hvilken Omhyggelighed de sædvanlige Aabninger mellem Bærestenene ere udfyldte med Flækker, og med hvilken Færdighed Flækkerne ere slaaede og tildannede. Flækkernes Flademaal er fra 3 til 30" i Tværmaal og desuagtet ere flere endog meget tynde. Højen er ikke pløjet for nær og er smuk lynggroet. Fra Vejen tager den sig godt ud, især da Overliggerne sees tydeligt over Højens lyngklædte Top. Ejerinden fortæller, at den af og til besøges af videlystne Forbirejsende. Endskjønt disse 12 Stene ikke have saa lille Værdi i disse Tider, saa er Ejerinden, en fattig Enke, dog villig til mod en Godtgjørelse at afhænde den til Fredning. [[F.M. 1885. M.S.]] [[1946: Højen er 8 m i Diameter, 2,3 m h. 3 Dæksten, der ligger frit. Evt. Gang er jorddækket. Restaureret 1892.]] Bevoksning: 1980: Lyng og Nålekrat/-træer.
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Mål: 2,3x10x8 m. ** Seværdighedsforklaring ** Pæn. Bevoksning: 1980: Lyng og Nålekrat/-træer.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Flot jættestue. Græsklædt. Beliggende i græsmark.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links