Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
312719
Sted- og lokalitetsnummer
020415-19
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 11/9 1916, parcellist Jens Peter Jørgensen. Diplom Afmærkn.: MS 1916, G. Rosenberg. Langdysse, 20 x 8 m; kammer af 4 bæresten, 1 dæksten. Rand- sten: Ø 4, S 9, V 2.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse V-Ø 48' lang (men et ubestemmeligt Stk. af den vestl. Ende er sløifet), 25' bred.- 13' fra den østl. Ende et kisteformet, Retning: V-Ø. 2 Endestene imellem 2 Sidestene, den østl. Endesten med Smalsiden ind i kamret, en 6 1/4' lang og 4 3/4' bred Dæksten. Det jordfyldte Kammer er indvendig 2' bredt i den østl. Ende og 5 1/6' langt. Randstene: I den sydl. Side: 1 staaende, 8 væltede. I den nordl. Side: 1 væltet. I den østlige Ende: 2 væltet (den største 4 1/4' lang). Bevoksning: 1982: Græs
1916
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravet 1916 ved C.A.Nordmann.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 20 x 8 m, Kammer af 4 Bæresten, 1 Dæksten. Randsten: Ø 4, S 9, V 2.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse mål ca 20x8 m lidt kantet afpløjet, ca 1,5 m høj med dæksten der rager yderligere 0,5 m op over terræn orientering Ø-V. I den østlige ende et kammer med 4 bæresten og 1 dæksten. Randsten ret tilgroet, der ses mod Ø 4, S 3 og V 2. Placeret på skråning ned mod Maglemose å, se iøvrigt beskrivelsen for den nærliggende 3127.18 med yderligere oplysninger. Bevoksning: 1982: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links