Langhøj, mv., Gundsølille

Original fredningstekst

Tingl.: 5-2-1931, gdr. Nilaus Pedersen og hustru, Bøgegård. Diplom Afmærkn.: MS 1931, J. Raklev. Langdysse, ca. 1 m høj, ca. 8 m bred og ca. 25 m lang. Rand- sten; N 2, Ø 8, V 11. 4 kamre fra nord til syd: 1) smalt, i nord-syd (dyssens længderetning), af 2 sidesten og en endesten. 2) smalt, i vestsiden af højen, nord-syd, af 2 sidesten og 2 endesten. 3) rektangulært, øst-vest, 2 sidesten, 1 endesten, 1 stor dæksten; den sydlige sidesten sprængt i 3 stykker. 4) rektangulært, øst-vest, 3 bæresten (2 lange sidesten, 1 endesten) samt lav tærskelsten i øst. På indersiden af den nordlige sidesten talrige, men ret svage skålgruber. Krat- og græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1889: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn 4 kamret Langdysse, Sv.t.S-Nø.t.N 75' lang, 24' bred over det næstsydligste Kammer. 19' fra den nordøstl. Ende: a) et kisteformet Kammer, Retn. Sv.t.S-Nø.t.Ø, tildels jordfyldt. I- mod Nø en Endesten imellem 2 Sidestene, den sydl. Endesten og Dæksten mangle, indvendig: 4 5/12' langt, 1 1/4' høit, i den sydvestl. Ende 11", i den nordøstl. 2' bredt. 8' sydvestl. for a: b) en lille Stenkiste 6 3/4' fra Dyssens vnv Side. I den sydvestl. en Endesten imellem de to Sidestene, den sydøstl. Ende aaben, Kisten er jordfyldt. VNv for Kisten ligger den delvis jorddækkede Dæksten. Indvendig: 2 2/3' lang, i den sydvestl. Ende 1 1/2', i den nordøstl. 1 7/12' bredt. 5 1/2' sydvest for b: c) Et kisteformet Kammer, delvis sammenstyrtet, Retning V.t.Nv-Ø.t.Sø. I Vest en Endesten forskudt udad, 2 Sidestene, hvoraf den sydl. sprængt i 3 Stkr., i den østl. Ende en Tærskelsten. Dækstenen 10 1/6' lang, dens nordvestl. Hjørne afsprængt. Det delvist jordfyldte Kammer er indvendig: 4 1/2' langt og i den vestl. 2 2/3' bredt. 2 2/3' S.t.Sv for c: d) Et kisteformet Kammer, Retn. V.t.Nv-Ø.t.Sø. Imod V en Endesten imellem de 2 Sidestene, i den østl. Ende en Sten, der er 2 1/6' lavere end de andre Stene. Dækstenen mangler. Indvendig: 5 1/4' langt, 4 1/2' høit og 5 1/4' bredt. Randstene: I den sydvestl. Ende: 1 væltet. I den vnv Side 3 staaende, 2 væltet. I den nordøstl. Ende: 3 væltet (den største 5 7/12' lang). I den ønø Side: 4 staaende, 5 væltet.
1890: Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1931: Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 25 x 8 m, 1 m høj. 4 Kamre, det ene med Dæksten. Randsten: N 2, Ø 8, V 11. Højen afgravet i S og V. Paa Indersiden af en Sidesten i sydligste Kammer 50 skaalf. Fordybninger. Ny beskrivelse 1956 (j.738/56): Langdysse, ca. 1 m høj, ca. 8 m bred og ca. 25 m lang. Randsten: nord 2, øst 8, vest 11. 4 kamre, fra nord til syd: 1) smalt, i nord-syd (dyssens længderetning), af 2 sidesten og 1 endesten. 2) smalt, i vestsiden af højen, nord-syd, af 2 sidesten og 2 endesten. 3) rektangulært, øst-vest, 2 sidesten, 1 endesten, 1 stor dæksten, den sydlige sidesten sprængt i 3 stykker. 4) rektangulært øst-vest, 3 bæresten (2 lange sidesten, 1 endesten) samt en lav tærskelsten i øst. På indersiden af den nordlige sidesten ses talrige, men ret svage skålgruber. Krat- og græsklædt i ager.
1942: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1958: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, mål ca 25x8 m, højde ca 1 m med bæresten, der rager ca 0,4 m op. SV-NØ'lig retning. Omtrent 2/3 af højen (mod S) fuldstændig tilgroet med tæt buskads, hvad der gør iagttagelser umulige. Kun det nordlige dyssekammer er synligt, det består af 3 bæresten med åbning mod S, ingen dæksten, i kamret vokser nedstynet træ, flere træer mod N, hvor der vokser brændenælder. Ingen synlig fredningssten, højen trænger til at blive ryddet. Placering på skråning ned mod mindre moseområde mod NV, i ager. Ingen adgang, ca 100 m N for privat? markvej, ca 600 m til offentlig vej. ** Seværdighedsforklaring ** Monumentalt anlæg med udsyn til bl.a. andre oldtidsminder.
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks