Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
312718
Sted- og lokalitetsnummer
020415-20
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.. 11/9 1916, parcellist Jens Peter Jørgensen. Diplom Afmærkn.: MS 1916, G. Rosenberg. Langdysse, 20 x 12 m. 2 kamre, begge med 3 bæresten; det nordlige har tærskelsten, det sydlige dæksten. Randsten: Ø 6, N 2, V 10, S 1.

Undersøgelseshistorie

1889
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse. SSv-NNø 59' lang, 27' bred.- 17 1/2' fra den nordl. Ende: a)et kisteformet Kammer, Retning V.t.Nv-Ø.t.Sø. Imod V en Endesten imellem de 2 Sidestene, som ligge paa Fladen, aabent imod Ø, ingen Dæksten. Indvendig: 3 1/4' langt, i den vestl. Ende 2 11/12', i den østl. 2 3/4' bredt. 14' ssv for a: b) et kisteformet Kammer, Retning V.t.Nv-S.t.Sø. Den vestl. Endesten og den sydl. Sidesten ere tilbage. S for Kamret ligger den 8' lange Dæksten, tildels i Jorden. Kamret har indvendig været 4' langt og 2 1/3' bredt. Sidestenen ligger paa Fladen. Randstene: I den sydl. Ende: 1 væltet. I den vestl. Side: 4 staaende, 3 væltet. I den nordl. Ende: 2 væltet. I den østl. Side: 1 staaende, 6 væltet, den staaende er 4' høi og 5 5/12' bred.
1916
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1916
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKamrene udgravet 1916.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 20 x 12 m. 2 Kamre, begge m. 3 Bæresten, det nordlige har Tærskelsten, det sydl. Dæksten. Randsten: Ø 6, N 2, V 10, S 1.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1964
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, mål ca 20x12 m - N-S'lig retning med 2 kamre, højde 1,6 med sten der rager yderligere 0,5 m op. Kammeret mod N har 3 bæresten og 1 tærskelsten mod Ø, uden dæksten. Kammeret mod S har 3 bæresten (mod S, Ø, V) ingen mod N. Muligvis væltet ned ad højsiden, hvor der ligger en større sten. Dæksten ikke længere in situ, nu beliggende S for kammeret? I det nordlige kammer vokser 1 hyld. Ejeren opsat et fuglefoderbræt mellem denne og en nærliggende dysse - påtalt det er ulovligt og bad ham om at få det flyttet samt dække affaldsdynger i nærheden. Ligeledes er han ved at jævne en mindre uregelmæssig grusbanke ca 50 m NV for dyssen - han vil dog kun jævne marken til dyrkning - unødvendigt at gøre mere ud af dette. Navn og adresse på berejserblanket. Placering på skråning ned til Maglemose å, en markvej lige ved siden af højen. ** Seværdighedsforklaring ** Placeret nær Sb. 19, ned mod Maglemose å i bølget ager med vidt udsyn. Adgang ad privat? markvej.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links