1153 kammer. Set fra NNØ.
.
1152 kammer. Set fra VNV.
.
1150 tre stene i højside i S. Set fra S.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
362511
Sted- og lokalitetsnummer
050705-10
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Velbevaret dysse i have. Højningen 0,9 m høj. Randsten: N 2, S 3. Kammer af 3 bæresten, 1 tærskelsten og 1 dæksten.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDysse, beliggende i en Have. Kammeret, der bestaar af 1 Sten i hver Side, har Retning Ø-V med en Størrelse indvendig af 1.35 x 070. Nu er den vestre Endesten lavest, det kunne dog se ud, som der var gaaet et Stykke af foroven. Kammerets Højde er nu 055. Dækstenen, en 1.60 M. lang, tyk Sten, ligger afvæltet nø for Kammeret. Af Randsten ses mod Nord 3, hvis Inderside kun er fjærnet 2 M. fra Kammerets Midte. Mod Syd hvor Højningen er brat afskaaren, ses 2 sten 5-6 M. fra Kammerets Midte, den vestre er kløvet. Højningen er c 090 M. høj. Mod Nord ender den bag Randstenen, mod Øst strækker den sig 6 M. ud fra Kammerets Midte. Mod Vest kan dens Rand paa Grund af et tæt Granhegn ikke maales, men den strækker sig ikke saa langt som i Øst. En Bænk staar oppe ved Kammeret mod SØ.
1914
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVelbevaret Dysse i Have. Højningen 0.9 m. høj. Randsten: N.2, S.3. Kammer af 3 Bæresten, 1 Tærskelsten og 1 Dæksten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links