et gammelt væltet træ på højens top
.
oversigt, set fra SØ
.
oversigt, set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
302624
Sted- og lokalitetsnummer
010202-137
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 25 m l, 13 m br., 2 m h. Randsten: mod NV 9, NØ 3, SØ 9 og SV 3. Kammer af 4 sidesten, ingen overligger. Krat- og træbevokset i ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidSyd for stedet hvor disse tvende høje [sb.135-136] have ligget, findes en 58' l., 20 1/2' br. langdysse, liggende i retningen nø-sv. 25'5" fra nø ende (10'6" fra nv. 9'1" fra sø side) ligger et gravkammer i samme retning som selve langdyssen. Det er dannet af tvende, indvendig flade lange sidestene og tvende smalere endestene 3'10" l. 2'9" br. Overliggeren er for 5-6 år siden [ca.1868] bleven benyttet til afviserstenen ved indkørselen til Svanholm. Der gravedes ved denne lejlighed i kammeret uden at dog noget skal være fundet. - Af dyssens randstene ses på nv. side 10 på sø side 12, hvilket sikkert er det oprindelige antal, de rage kun mere eller mindre frem af jordfylden som mod nv strækker sig, nedad skrånende c. 2 al. udenfor randstenene mod sø 4 al., medens den indvendig hæver sig i højde med deres top. For hver ende har der stået 3 stene, noget større end de andre i fuld højde sikkert af mandsstørrelse. Mod sv. er den midterste omvæltet, af den vestligste ses kun spor i jordskorpen, mod nø ere de to nordligste endestene omvæltede. Langdyssen er anlagt på flad mark ved siden af en jævn højning og nær flere vanddrag. Langdyssen vil som højen på Risbjærg [sb. 134] af baron Bille-Brahe blive sikret til fremtidig fredning i sin nuværende tilstand. Bevoksning: 1989: Græs, Løvtræer og Nålekrat/-træer
1873
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 25 m l., 13 m br., 2 m h. Randsten: mod NV 9, NØ 3, SØ 9 og SV 3. Kammer af 4 Sidesten, ingen Overligger. Krat- og træbevokset i Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorKammeret rektangulært, langsliggende, af 4 lige høje bæresten. Randstensantal mindre end iflg. blå kort. Kan skyldes overgroning. Der sås flg.: NV: 8. NØ: 2. SØ: 7 (heraf 1 kløvet). SV: 2. Hovedparten af de synlige randsten udvæltede. Bevokset med lave, gamle løv- og fyrretræer på sider og topflade. På topfladen også en del hyldebuske. 5 gamle træer på toppen er næsten døde og 5 øvrige ligger som vindfælder. Derfor masser af kvas. Bunddække af græs med høje urter. Mål: 1x19x8 m. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig. Ikke offentligt tilgængelig. Synlig fra offentlig vej i nord. Bevoksning: 1989: Græs, Løvtræer og Nålekrat/-træer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links