højen set fra ØSØ
.
højen set fra syd
.
oversigt, set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
302622
Sted- og lokalitetsnummer
010202-147
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse i høj, 1,5 x 12 m. 8 randsten ses. Højen afgravet mod S og Ø. Kammer af 3 sidesten, ingen overligger. Græs- klædt med enkelte buske i ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNedenfor Bregnebjærg mod øsø ligger nær et vanddrag en runddysse 22' x 28' i diameter,. Af de store randstene stå 8 tilbage. Midt i den lave jordhøj indenfor disse ses et firkantet gravkammer, hvis dæksten mangler, liggende i retningen sø-nv og dannet af 2 sidestene og en endesten mod nv., medens ingen sådan findes i den sø ende. Det er 6'6" l., 2'4" br. Såvel sidestenene som endestenen er af en ensartet ejendommelig stenart, "overgangssandsten" (efter en medtaget prøve således bestemt af cand. polyt. Steenstrup"., der sjældent er benyttet. Også dette oldtidsminde er ved gårdens salg fra Svanholm forbeholdt det offentlige. Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
1873
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse i Høj, 1,5 x 12 m. 8 Randsten ses. Højen afgravet mod S og Ø. Kammer af 3 Sidesten, ingen Overligger. Græsklædt med enkelte Buske i Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHelt umulig at tage stilling til, da den fremtræder som en helt uoverskuelig bunke af væltede, tilførte og måske også stående sten, til overflod næsten overgroet af tæt krat. Det var ikke muligt at identificere de på blå kort nævnte, konstruktive detaljer. Helt overgroet med tæt krat af lave løvbuske og -træer på top og sider i N, Ø og S. V-siden med højt græs og urter. Der er tydeligt henkastet en del marksten på objektet, også en del, der efter størrelsen at dømme er oprindelige randsten, måske også nogle af de på blå kort nævnte. En god del af markstenene er imidlertid dækket af kratbevoksning, så det er en gammel skade, der næppe kan lægges nuværende (unde) ejer til last. En sanering i form af fjernelse af krattet og af de tilførte sten ville være meget ønskelig, men sten bør dog kun fjernes under medvirken af arkæolog. ** Seværdighedsforklaring ** Aldeles useværdig i nuværende skikkelse. Måske dog et rimeligt objekt efter sanering, specielt i sammenhæng med højene 3026-20 og -21. ikke offentligt tilgængelig, men synlig fra offentlig vej i S. Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links