St.St. Blicher var sognepræst i Thorning-Lysgård og boede på Thorning Præstegård i årene 1819‑25. Her skrev han Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1824). Det tragiske kærlighedsdrama mellem frøken Sophie, staldkarlen Jens og dagbogsskriveren Morten Vinge er en klassiker i dansk litteratur. Naturen og sjælelivet spejler hinanden i dramaets spændinger mellem lys og mørke: »Min unge Sjel straalede ligesaa blankt og lysteligt som Maanen, og hendes var ogsaa reen, uplettet som denne nysfaldne Snee. Nu er min Sjel mørk som Heden, naar Vintersneen er borttøet, og hendes – om hun endnu lever – maa ligne en siberisk Dal efter Oversvømmelse.« Menneskelivet kan være tungt og fyldt af kvaler.
H.C. Andersen kunne også skildre skyggesiderne, men han var mest en lystrejsende, når han besøgte papirfabrikant Drewsen og dennes familie i Silkeborg. H.C. Andersen holdt af Silkeborg, og han skildrede både landskabets skønhed og dampkraftens muligheder i digtet »Dampskibet Gudenaa« (1853): »Det var, som en Fultons Baad vi saae,/Da Dampprammen kom op ad Guden-Aa,« og i en sang til fru Amalie (»Malle«) Drewsens fødselsdagsfest i 1853: »Dampvognen snart paa jernlagt Vei/Her flyver over Heden,/Det bliver Faa, som standse ei/Ved dette danske Eden./Her groer en By og groe den vil,/Den er alt godt paa Veie;/Hver anden jydsk By kommer til/For Silkeborg at neie.«
Johan Skjoldborg skrev ikke bare om husmænd og deres situation, men forsøgte sig selv som husmand i årene 1907‑14 på Dynæs. Udgivelsen af romanerne Gyldholm (1902) og Bjærregaarden (1904) gav ham det brød på bordet, som hans gerning på husmandsbruget havde svært ved. Dynæs Digte udkom i 1915 som en hilsen til stedet, hvor han som en slags dansk Lev Tolstoj forsøgte at leve det simple liv.
Jørgen Nielsen voksede op i et fattigt husmandshjem, der var præget af en mørk udgave af Indre Mission. Stedet lå i Pårup ved Engesvang, der i dag er i Ikast-Brande Kommune, men det var hans tid som journalist i Silkeborg og siden Ringsted, der foldede forfatteren ud. Siden etablerede han sig som forfatter i København. I romaner og novellesamlinger som Offerbaal (1929), En Kvinde ved Baalet (1933), En Gaard midt i Verden (1936) og Figurer i et Landskab (1944) fortæller han om personer i et landbrugslandskab under hårde kår, hvor mørke sider ofte dominerer over lyset. Jørgen Nielsen tog sit liv i 1945.
Nis Petersen boede i årene 1938‑43 i Laven, hvor der i dag er opsat en buste af digteren. Han forsøgte bestemt ikke at leve et »simpelt liv«, men levede et hektisk liv om end med mørke sider som alkoholafhængighed, hvilket var med til at koste ham livet som 46-årig. Med digte som »De små børns smil« fra Nattens Pibere (1926) og »Brændende Europa« fra En Drift Vers (1933) samt med romanerne Sandalmagernes Gade (1931) og Spildt Mælk (1934) placerede han sig stærkt i samtiden både kunstnerisk og folkeligt.
Det var til gengæld svært for Albert Dam at opnå og fastholde bred læserpopularitet. Dam debuterede i 1906, men opgav skriveriet i de følgende næsten tre årtier og drev et konditori i Kjellerup i årene 1914‑37. Her blev hovedværket med den for en bager passende titel Saa kom det ny Brødkorn (1934) til. Efter endnu en tavs periode udsendte han en række romaner og noveller i 1950’erne og 1960’erne som fx Syv skilderier (1962), der med sit særlige formsprog og originale tankemønstre inspirerede flere unge modernister.
Kjeld Abell udsendte i 1946 skuespillet Silkeborg, der handler om skyld og ansvar under 2. Verdenskrig. Det er ikke lokale forhold eller personer i Silkeborg, der skildres; byens silkebløde navn og placering midt i Jylland er snarere symbolsk og danner en ramme om dramaets diskussion af demokrati og ansvar.
Lyrikeren og salmedigteren Simon Grotrian voksede op på en gård ved Lemming nord for Silkeborg, og han boede ved Lemming næsten hele sit liv.
