Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
431130
Sted- og lokalitetsnummer
230302-267
Anlæg
Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1800 e.Kr. - 1899 e.Kr.)

Original fredningstekst

Dansk mindesten fra 1864, rædersten. Sten af granit med afsmalnende top, 80 cm høj, 75 cm bred og 40 cm bred. Indskrift: Sort skrift, versaler. HER FALDT KORP. C.F. RASMUSSEN VED 3. REGT. DEN. 18.4. 1864. Beliggenhed: Stenen står i en rabat over for Åbenråvej nr. 22. *** Historik *** Stenen er rejst af "Kommitten til Rejsning af Mindesten for Faldne i de slesvigske Krige" den 22. marts 1938. Carl Frederik Rasmussen, Korporal nr. 6 ved 3. Regiments 6. Kompagni, var Københavner. 6. Kompagni og dele af 16. Regiments 5. Kompagni stod foran slugten ved Åbenråvej, og ned mod Als Sund blev de næsten afskåret af fjenden. For at finde mulighed for en retræte gjorde de et fortvivlet forsøg ved et modigt bajonetangreb under sklt. Fisher af 16. Regiment. Det lykkedes ikke. Da mandfaldet bestandigt blev større og udsigten til undsættelse mindre, overgav de sig. Under selve angrebet faldt Korporal Rasmussen.

Undersøgelseshistorie

2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterMindesmærke
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Mindesmærke

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links