Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4312127
Sted- og lokalitetsnummer
230203-248
Anlæg
Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1800 e.Kr. - 1899 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tysk mindesten fra 1864. Rejst, tynd sten af granit, hvid med sorte prikke, ludende mod skrænt i vest. Facade mod øst. Bredest ved basis, afsmalnende mod den afrundede top. Stenen er 82 cm høj, 57 cm bred og ca.20 cm tyk. Beskrivelse anlæg: Indskrift: Sort skrift, versaler. HIER FIEL DER PREMIER LIEUTNANT BAER VOM 5. WESTF. INF. REGT. N. 53 AM 29. JUNI 1864. Beliggenhed: Stenen ligger i en skrænt ved indkørsel til hus, vest for gaden Langbjergsned nr. 5. *** Historik *** Prlt. Baer var regimentsadjudant i det westfaliske Inf. Reg. nr. 53. Han havde udmærket sig i høj grad under stormen den 18. april. Han var den første, der trængte ind i Skanse IV. Han faldt som det sidste prøjsiske blodsoffer på Als. På Rabens kort nr. 411, 4312:128.

Undersøgelseshistorie

2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterMindesmærke
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Mindesmærke

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links