Nystrup og Vandet Klitplantager udgør et 1.500 ha stort, sammenhængende skovområde, som ligger vest og syd for Vandet Sø. Jordbunden i plantagerne er sandet, og mange steder er det muligt at fornemme det ørkenlignende klitlandskab, som dominerede området før anlæggelsen af plantagerne.
De to plantager blev anlagt på statens arealer i årene 1883-1900 og udvidet med jordkøb i perioden 1930-1950. Bjergfyr blev anvendt som pionerart i det meste af området, men er siden blevet erstattet af mere rentable arter som sitkagran, ædelgran og skovfyr. I dag er der endda enkelte områder med løvtræer.
Meget af den jord, som plantagerne i dag ligger på, har tilhørt herregården Nystrup. Det var oprindelig en velhavende gård med en god studeproduktion, men fra midten af 1400-tallet begynde sandet at fyge hen over de i forvejen magre jorde. Med tiden tog sandflugten helt over, så ikke bare Nystrup, mens også Nebel, en herregård nord for Vandet Sø, samt mange gårde i det nærliggende Tvorup Sogn måtte opgives eller flytte mod øst. Omridset af Gl. Nystrup og dens gamle brønd kan dog stadig ses midt inde i plantagen.
Nystrup og Vandet Klitplantager er vigtige rastepladser for mange af de fugle, som forår og efterår trækker over Skagerrak. Desuden yngler bl.a. ravn, lille korsnæb, skovhornugle og natravn i plantagerne. Ligesom mange andre klitplantager har også Nystrup og Vandet Klitplantager islæt af en typisk nordisk skovflora med plantearter som hjertebladet fliglæbe, forskellige arter af vintergrøn samt linnæa og knærod. Plantagerne er desuden populære svampelokaliteter med bl.a. mange pigsvampe og alm. kantarel.
Der er fem afmærkede vandreruter i plantagerne, en hundeskov, bålpladser, udsigtstårne og mulighed for primitiv overnatning.
