Ringborg, Aggersborg

Del af herregårdsdiget ved kirken, set fra S
.
Ringvold og kirke, set fra SØ
.
Ringvold mod Ø, set fra N
.

Artikelstart

Aggersborg ved Limfjorden er den største af Danmarks såkaldte ?trelleborge? fra vikingetiden. Det cirkelrunde anlæg har en diameter på 240 m. Ringvolden, der omgiver borgpladsen, er næsten en kilometer lang. Inden for borgen har ligget hele 12 bygningskarréer med fire store langhuse i hver, dvs. 48 huse i alt. Aggersborg har dermed været langt større end både Trelleborg og Fyrkat. Fælles for vikingeborgene er den strengt geometriske opbygning med en korsformet midtervej orienteret nøjagtigt efter verdenshjørnerne. Den nuværende vold er en rekonstruktion og markerer blot, hvor den oprindelige og langt højere vold har gået. Aggersborg er formentlig opført nogenlunde samtidig med Trelleborg og Fyrkat, omkring år 980.

Faktaboks

Kommune
Vesthimmerlands Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
12089
Sted- og lokalitetsnummer
100701-5
Anlæg
Borg/Voldsted, Vikingetid (dateret 900 e.Kr. - 1066 e.Kr.); Enkeltfund, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Borg/Voldsted, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1199 e.Kr.); Vindmølle, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Beliggende på matr.nr. 1d Aggersborg By, Aggersborg: Aggersborg voldsted består af en cirkelrund borgplads fra vikingetiden, ca. 240 m i diameter, på hvilken der har ligget 48 huse samlet i 12 kvadratiske karreer. Borgpladsen er omgivet af en ringvold, ca. 11 m bred, i hvilken der har været portåbninger mod de fire verdenshjørner. Koncentrisk udenfor volden ligger en berme på ca. 8 m og udenpå den en ca. 5 m bred grav. I 1994 blev volden markeret med en tørveopbygning og graven blev delvis genopgravet. Anlæggets totale diameter i terrænet er ca. 282 m. Borgens sydlige del er dækket af Aggersborggaards bygninger og have på matr. nr. 1a Aggersborg By, Aggersborg, ligesom den østlige del af bermen og graven ligger under Thorupvej. Beliggende på matr.nr. 1a, Aggersborg by, Aggersborg: Rester af den sydlige del af Aggersborg voldsted ligger under terræn på arealet mellem Aggersborggårds hovedbygning og den østlige del af borgen, der ligger på matr.nr. 1d Aggersborg By, Aggersborg.

Undersøgelseshistorie

1878
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1966
Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
1992
Byggeri og anlæg
1992
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1992
Museal prøvegravning
2010
Fortidsminde af national betydning - Kulturstyrelsen
Ny skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum
Fortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske Museum

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Borg/voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Vindmølle

De ældste vindmøller var udformet som stentårne med vindfang, der var fastindstillet efter hovedvindretningen. I Europa blev vindmøller introduceret på korstogenes tid, og i 1100-tallet udvikledes i Normandiet den såkaldte stubmølle af træ. Denne type nævnes første gang i Danmark i gavetestamenter fra 1259 og 1261; de ældste bevarede er Brundby Mølle (ca. 1600) på Samsø og Bechs Mølle på Bornholm (ca. 1630). Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links